Muslimske kvinder må dyste til OL

Saudi-Arabiens kronprins sagt god for, at landets kvindelige atleter kan deltage i sommerens OL i London. God chance for endnu mere ligestilling, siger Human Rights Watch.

Til sommer kan saudiske kvinder deltage i OL. Så længe de altså samtidig kan være anstændige, lyder det. Fold sammen
Læs mere
Foto: FETHI BELAID
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kvinder i Saudi-Arabien må dagligt underlægge sig alvorlige restriktioner, det gælder også i sportsarenaen. Sport og kvinder har hidtil været to uforenelige størrelser i landet. Men nu har den saudiske kronprins, Nayef bin Abdul Aziz, godkendt, at landets kvindelige kan deltage i OL i London, så længe deres sport »opfylder standarden for kvinders anstændighed og ikke er i modstrid med islamiske love«. Det skriver The New York Times.

Man forventer også, at kvindelige atleter fra to andre muslimske lande Qatar og Brunei for første gang kommer til OL til sommer. Kvindelige atleter fra de to lande har deltaget i nationale konkurrencer, og landene har også tidligere givet udtryk for, at de ville sende kvindelige atleter til London.

Den Internationale Olympiske Komité, IOC, har også ifølge New York Times, meddelt, at den efter et møde med saudiske olympiske embedsmænd i sidste uge, er »overbevist om, at Saudi-Arabien arbejder på at inkludere kvindelige atleter og embedsmænd ved De Olympiske Lege i London,«

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch kan ikke bekræfte saudiske kvinders OL-deltagelse. De har tidligere beskyldt IOC for at overtræde deres egne krav om ligestilling. Herfra lyder meldingen, at selv om Saudi-Arabien møder op med få kvindelige atleter, bør IOC gøre mere for at påvirke til en større deltagelse.

Human Rights Watch har derfor opfordret IOC til at gøre Saudi-Arabiens fremtidige olympiske deltagelse afhængig af en god og tro indsats for at mindske forskelsbehandling af kvindelige atleter. Det gælder ikke kun i forhold til OL i London, men også på hjemmebanen, hvor kvinder skal have adgang til sport, hvad enten det er i sportsklubber, fitnesscentre eller idrætsundervisning i skolerne.

IOC har modtaget en liste over potentielle saudiske, kvindelige atleter. Den skal nu gennemgås og godkendes af de internationale idrætsforbund. Men kvinderne vil få svært ved at leve op til OL-kvalificerende standarder på grund af deres manglende internationale erfaring. IOC har dog tidligere givet særlige betingelser til atleter fra udviklingslande.

Hvis alle lande stiller op med mindst én kvinde i London, vil det være første gang i OLs historie.