Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Selvom Polen har oplevet omfattende ind- og udvandring gennem historien, har antallet af asylansøgere, som landet har taget imod de seneste år, ikke været voldsomt.
Sidste år modtog Polen 8.000 asylansøgere, mens Danmark, der har en befolkning på en sjettedel af Polens, til sammenligning modtog 14.000. Samtidig er afvisningsraten her mere end dobbelt så høj, som tilfældet er i Danmark. I juli måned accepterede den polske regering imidlertid at modtage yderligere 2.000 flygtninge over to år. Det skete som led i en EU-aftale om at fordele 40.000 flygtninge fra Italien og Grækenland.
Oprindeligt var det fra EUs side foreslået, at Polen skulle modtage 3.600, men eftersom den polske regering gjorde gældende, at landet i tilfælde af en optrapning af konflikten i Ukraine vil bære ansvaret for flygtninge herfra, blev det endelige antal reduceret med en tredjedel.
Skepsis mod flygtninge med anden religion
I det katolske Polen er opbakningen til kirken og religion stor. Mange opfatter forsvaret af kristendommen som en del af nationens historiske rolle. Ikke mindst på grund af nationalikonet kong Johan III Sobieski, der i 1683 brød den tyrkiske belejring af Wien og dermed i populærforståelsen afværgede en islamisk invasion af Vesteuropa.
Af det begrænsede antal syriske flygtninge, der hidtil er kommet til Polen, har en del specifikt været udvalgt på grund af deres kristne overbevisning. Og mange polakker vægrer sig ved at modtage flygtninge med anden kulturel og religiøs baggrund. En yngre kvinde i Warszawa udtalte i et interview med TV-stationen Al-Jazeera i forbindelse med aftalen, at hun »er bange for, at der vil ske det samme som i Frankrig, hvor de ønskede at fjerne kors fra det offentlige rum. Jeg mener, vi bliver nødt til at beskytte vores tro og kultur.«
En udbredt polsk skepsis overfor indvandring bekræftes af en undersøgelse fra Warszawas Universitets Institut for Fordomsforskning fra 2013. Her kan man blandt andet læse, at knap to tredjedele af de adspurgte ikke mener, at Polen har råd til indvandring, mens 60 procent mener, at indvandrere udgør en potentiel terrortrussel.
Barbara Kudrycka, der er tidligere minister og nuværende parlamentsmedlem for regeringspartiet Borgerkoalitionen, anerkender, at Polen står overfor store udfordringer med immigration og mener, at polakkerne har et medansvar for at acceptere dem blandt sig.
»Det er meget vigtigt, hvordan flygtningene bliver opfattet og accepteret af lokalmiljøet. Hvis de bliver afvist, vil de opbygge egne ghettoer, hvilket yderligere vil forværre isolation og adskillelse,« siger hun, men lægger også en del af ansvaret over på flygtningene.
»Det er vigtigt, at asylansøgere opbygger en følelse af tilhørsforhold, respekt for vores kultur og udviser vilje til at lære sproget,« udtaler hun til EUobserver.