Muslimsk læge skjulte jødinde for nazisterne

I fyrrernes nazistiske Tyskland risikerede en arabisk læge sit eget liv, da han skjulte en jødisk teenager fra nazisterne.

På grund af Mohammed Helmys indgriben undgik Anna Boros den skæbne, der blev 50.000 jødiske berlinere til del. De blev alle transporteret østpå i kreaturvogne, og kun få overlevede rædslerne. Ved S-togstationen i Grunewald er der på perronerne langs spor 17 nedsat en mindeplade for hver eneste jødetransport, der udgik fra Berlin. Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Læs mere
Fold sammen

BERLIN: Jødinden Anna Boros er 18 år gammel, da hun midt i det nazistiske Berlin anno 1943 konverterer til islam for at redde sit eget liv.

Konversionen er arrangeret af den muslimske læge Mohammed Helmy, der risikerer sit eget liv ved at udgive sig for den unge jødiske piges fader. Blot seks dage efter får Mohammed Helmy arrangeret et skin­ægteskab med en ægyptisk bekendt. Utroligt nok lykkes det Anna Boros at skjule sin jødiske baggrund for Gestapo, og hun forbliver i Berlin indtil krigens afslutning.

Det er den tyske læge Karsten Mülder, der fra gemmerne i det tyske udenrigsministeriums politiske arkiv og fra det berlinske bystyres eget arkiv har gravet nye detaljer frem i den bemærkelses­værdige historie om den muslimske læge og den jødiske pige.

Muhammed Helmy (1909-1981) blev født i den nordafrikanske by Khartoum, der dengang hørte til Ægypten. Som søn af en magtfuld major fik han i 1922 mulighed for at rejse til Berlin for at studere medicin. I 1929 aflægger Helmy sin embedseksamen og begynder derefter at praktisere medicin i Berlin. Han påbegynder en ph.d.-uddannelse på Robert Koch-hospitalet i berlinerbydelen Moabit, men med den nazistiske magtovertagelse i 1933 og de racistiske Nürnberg-love tvinges han til at afbryde sin lovende karriere og kommer selv i myndighedernes søgelys.

Som araber forbydes Helmy af nazisterne at behandle »ariske kvinder« på hospitalet. I stedet begynder han at modtage privat­patienter, der heller ikke må behandles på Berlins hospitaler. En af Helmys patienter er den jødiske teenage-pige Anna Boros, der ifølge de nye racelove ikke må behandles af »ariske læger«.

Selv fængslet af Gestapo

I begyndelsen af fyrrerne kæmper Helmy selv en brav kamp for at undgå internering. Først da Amin Al-Husseini, den anti­semitiske stormufti af Jerusalem, i 1941 besøger Hitler som æresgæst i Berlin, mildnes presset mod de få tilbageværende arabere i Nazityskland. Helmy, der på grund af kritiske udtalelser har siddet fængslet hos Gestapo, løslades efter den uhellige alliance mellem stormuftien og nazisterne.

I marts 1942 får Anna Boros’ familie besked på at melde sig til deportation hos Gestapo. Helmy beslutter sig for at skride ind og gemmer den 17-årige pige i en venindes havepavillion i berlinerforstaden Buch. Da situationen bliver farlig, placerer han Anna Boros hos en række kendte og præsenterer pigen som sin muslimske niece. Kort efter får Helmy arrangeret skinægteskabet, og Anna Boros redder sig mod alle odds igennem det nazistiske rædselsår. Siden flytter hun til USA, hvor hendes efterkommere i dag udtrykker taknemmelighed over for den muslimske læge, som de skylder deres eksistens.

I 2013 beslutter Israel at hædre Mohammed Helmy med en posthum medalje med det jødiske valgsprog »Den der redder et enkelt liv, redder en hel verden«. I Kairo afviser Helmys efterkommere imidlertid den dag i dag at modtage en pris, der er uddelt af den israelske stat.