Musharraf vil deltage i fredsmøde i Afghanistan

Pakistans præsident accepterer principielt at deltage i fredsmøde i Afghanistan.

Pakistans præsident, Pervez Musharraf, har principielt accepteret at tale ved det afsluttende møde under den igangværende afghanske "freds-jirga" i Kabul, meddelte det pakistanske udenrigsministerium.

Præsidenten har principielt accepteret at tale ved anti-terrorkonferencen, efter af Afghanistans præsident, Hamid Karzai, ringede til ham sent fredag, hed det i en erklæring fra ministeriet.

Musharraf skulle oprindeligt have deltaget i åbningsceremonien ved mødet torsdag, men aflyste.

/ritzau/