Musharraf udpeger sin afløser som hærchef

Pakistans præsident Pervez Musharraf udpegede tirsdag sin afløser som hærchef.

Pakistans præsident og hærchef, Pervez Musharraf, udnævnte tirsdag den tidligere efterretningschef Ashfaq Kiani som sin efterfølger på posten som hærchef.

Musharraf har lovet at træde tilbage som hærchef, hvis han bliver valgt som præsident ved præsidentvalget i Pakistan lørdag.

- Generalløjtnant Ashfaq Pervez Kiani er blevet udnævnt som chef for de væbnede styrker. General Kiani vil overtage posten, når den bliver ledig, sagde en militærembedsmand.

Kiani var indtil sidste måned generaldirektør for det pakistanske efterretningsvæsen.

Musharraf ventes at vinde lørdagens præsidentvalg.

/ritzau/Reuters