Multikulturelt pres på den britiske kirke

En række fremtrædende briter har udarbejdet en kontroversiel rapport, som anbefaler, at den anglikanske kirke skal give bedre plads til andre religioner og ateister i Storbritannien.

Næste gang briterne skal krone en monark i Westminster Abbey, anbefaler en kontroversiel rapport fra en række fremtrædende eksperter, at den britiske kirke spiller en klart mindre rolle. Det skal ske for at afspejle, at Storbritannien er blevet et multikulturelt samfund. På billedet deltager Prins Andrew (fjerde fra højre) og dekanen af Westminister i en mindehøjtidelighed i netop Westminister Abbey: Fold sammen
Læs mere

LONDON: Næste gang briterne skal krone en monark, bør den traditionelle statskirke – Church of England – spille en mindre rolle i ceremonien, ligesom den bør »afspejle det moderne samfunds pluralistiske karakter«.

Sådan lyder anbefalingen fra en tidligere højesteretsdommer og medlem af Overhuset samt fra flere tidligere biskopper og repræsentanter fra jødedommen, islam, hinduismen, jurister, akademikere og fremtrædende ateister. De går ikke dybere ind i, hvordan den britiske kroningsceremoni konkret bør ændres, men i en opsigtsvækkende rapport tager de fat på kongehus, parlament, medier og skoler og foreslår så, at kristendommen og den anglikanske kirke bør spille en langt mindre rolle i det britiske samfund.

En anden anbefaling lyder, at de anglikanske biskopper i Overhuset overgiver nogle af deres 26 faste pladser i Overhuset til andre religioner og kristne trosretninger. Det er højst usædvanligt, at et demokrati har faste religiøse pladser i det parlamentariske system, og meningsmålinger viser, at der ikke er folkelig opbakning til dette, skriver forfatterne til rapporten.

Rapporten »Leve Med Forskelle« er blevet til efter to års arbejde samt samtaler og tilbagemeldinger fra en lang række religionshistoriske og teologiske eksperter, institutioner og fremtrædende enkeltpersoner. Den bliver præsenteret som det første gennemarbejdede forslag til, hvordan et britisk samfund i hastig forandring kan indrette sig efter en langt mere forskelligartet befolkning end tidligere, når det kommer til tro.

Medier har en fremtrædende rolle

Forfatterne mener, at medier har en stor rolle at spille og anbefaler, at hver nyhedsredaktion har »mindst én ekspert i religion og tro«, der kan være med til at øge vidensniveauet hos alle journalisterne. BBC bør i øvrigt skrue ned for programmer med kristent fokus og gøre mere ud af humanistiske, verdslige emner.

Også det britiske skolesystem nyder stor opmærksomhed i rapporten. Her lyder anbefalingen, at briterne bør droppe det lovfæstede påbud om daglige morgensamlinger og fællesbøn i folkeskolerne, og at man bør se nærmere på effekten af, at en stor del af både offentlige og private skoler har et religiøst udgangspunkt. Langt de fleste af skolerne bekender sig til kristendommen, men rapportens skepsis over for religionens indflydelse på undervisningen gælder også andre trosretningers og religioners særlige skoler.

De vidtgående anbefalinger fra den privat nedsatte »Kommission for Religion og Tro i Britisk Offentlighed« har straks fået en række britiske medier og debattører til rasende at kaste sig over rapporten, som – mener de – kunne rive det britiske samfund op med rode.

The Daily Telegraph kalder via »en kilde tæt på« undervisningsminister Nicky Morgan rapportens kritik af religiøse skoler for »latterlig« og erklærer, at der ikke er nogen som helst mulighed for, at minister Morgan vil følge forslagene.

»Fingrene væk fra de religiøse skoler! Fingrene væk fra julen! I disse særdeles foruroligende tider ønsker vi, at vores liv i offentligheden har en karakter, som virker fortrolig og lindrende. Vi har mere brug for vore traditioner end nogensinde,« erklærer Telegraphs klummeskribent Allison Pearson, der også mener, det er helt i orden, hvis man ikke er troende, men blot betragter den kristne arv som mere kultur end religion.

Andre kommentatorer påpeger dog, at der er tale om en privat kommission uden formel politisk indflydelse. De ophidsede reaktioner vidner dog om, at rapporten tager fat på spørgsmål, der trænger sig stadigt mere på i Storbritannien.

Det er på høje tid at gøre noget, erklærer Ed Kessler, der som grundlægger af Woolf Institute for religiøs tolerance i Cambridge har taget initiativet til at nedsætte kommissionen: »Det religiøse landskab har ændret sig markant på mindre end to generationer, og det inkluderer nu en stor gruppe mennesker, der ikke betragter sig selv som religiøse (mellem 30 og 50 procent af briterne afhængig af kildvalg, red.), og meningsmålinger tyder på, at den andel er hastigt voksende. På samme tid er der vækst i andre religioner end kristendom,« skriver Kessler i en kommentar i The Huffington Post.

Kommissionen har været under ledelse af den første, kvindelige britiske højesteretsdommer, som for tiden er partiløst medlem af Overhuset, baronesse Butler-Sloss. Hun har udtalt, at rapportens anbefalinger er et forsøg på at tilvejebringe »et nyt grundlag for religion og tro i Storbritannien« og skabe en plads for alle borgere »uanset deres tro eller fravær af en«.

Kun to ud af fem briter ser sig som kristne

Rapporten konstaterer, at to ud af tre briter i 1983 ville have defineret sig selv som kristne, mens det i dag blot er to ud af fem. Samtidig er jødedommen gået fra at være næststørste religion til nu at være mindre end islam, hinduisme og sikhisme. Blandt de kristne briter taber anglikanerne i den traditionelle statskirke »Church of England« terræn over for andre kristne kirkesamfund.

De realiteter bør have en politisk konsekvens for samfundets indretning, fastslår rapporten. Om politikerne så har lyst til at hive fat i den sprængfarlige tråd i Storbritanniens tæt sammenvævede tæppe af tradition og religion er en anden sag.

Kroningen af den kommende konge er en meget traditionel affære ladet med symbolik, som mange briter formodentlig vil finde det helt forkert at røre ved. På den anden side er den britiske monark overhoved for en lang række lande i det tidligere britiske imperium, der nogle gange udtrykker ønske om en modernisering af kongehuset.

The Times bakker på lederplads op om anbefalingen af at droppe loven for folkeskoler i England og Wales om daglig fællessamling med »en kristen karakter«. Mange skoler overholder alligevel ikke loven fra 1944, og mange elever er fritaget for samlingen efter ønske fra forældrene.

Derimod vil det være dybt kontroversielt at forsøge at ændre de mange britiske skolers religiøse tilknytning. Flere af skolerne har en århundredlang historie, og mange af dem er blandt de mest attraktive med det højeste karakterniveau i det meget konkurrenceprægede britiske skolesystem. Rapporten advarer imidlertid om, at skolernes religiøse bindinger kan være med til at skabe splittelse i samfundet allerede i skolealderen. Rapporten foreslår, at religions- og kristendomsundervisningen »bør have samme status som de kulturfag«. Samtidig henstiller rapporten til, at de ansvarlige for optagelse af elever og ansættelse af lærere »anerkender de negative, praktiske konsekvenser ved udvælgelse ud fra religion«.

David Cameron forholder sig tavs

Indtil videre har premierminister David Cameron ikke ytret sig om rapporten. Med den nylige deltagelse i krigen mod IS i Syrien og EU-forhandlinger forud for afstemningen om fortsat EU-medlemskab at fokusere på, har den britiske premierminister muligvis ikke brug for potentielt voldsomt tidskrævende debatemner. Tidligere har Cameron understreget, at han ønsker ligeberettigelse for etniske minoriteter, og efter terrorangrebet i København i februar sagde David Cameron ifølge The Times i en sympatierklæring:

»Danmark og Storbritannien er begge succesfulde, multietniske, multireligiøse demokratier, og vi må aldrig tillade, at vore værdier trues af sådanne voldshandlinger.«

Tirsdag gik den britiske premierminister usædvanligt skarpt i rette med præsidentkandidaten Donald Trumps udtalelser om at forbyde muslimer indrejse i USA.

Cameron taler også gerne om »britiske værdier« med rødder i en lang historie. Han har desuden ved flere lejligheder erklæret, at Storbritannien er et kristent land, og at »det bør man ikke være bange for at sige«.