Muligt hacking-angreb mod svensk udlændingestyrelse: Telefonerne var kortvarigt nede

»Jävla Migrationsverket,« bandede en ukendt mandsstemme ad Sveriges udlændingestyrelse, når man ringede til omstillingstelefonen mandag. Det kan have været hacking, skriver flere medier.

Migrationsverket i Malmö, der er Skånes hovedvej ind i Sverige for de flygtninge, som primært ankommer efter at have rejst gennem Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

Mandag morgen havde en ukendt mandsstemme overtaget telefonerne i den svenske udlændingestyrelse.

»Jävla Migrationsverket,« bandede han ad det såkaldte Migrationsverket, der svarer til den danske udlændingestyrelse, når telefonen ringede. Og så lagde han på.

I to timer var det umuligt at komme igennem til styrelsen, der selv på Facebook annoncerede, at der var problemer med telefonen, ifølge svenske SVT. Nu er problemet dog løst.

Mandsstemmen, der dominerede linjen, kan have været en hacker, melder flere andre svenske medier. Det har Migrationsverket selv dog endnu ikke bekræftet, ifølge nyhedsbureauet TT.

»Det har været svært at komme igennem, og vi har hørt den indspillede meddelelse,« siger styrelsens pressemedarbejder Irene Sokolow til TT.

Hun kan dog hverken fortælle, hvem der står bag optagelsen af den bandende svensker.

»Vi undersøger det nu. Vi ser meget alvorligt på dette,  det har højeste prioritet, og vi arbejder på fuld tid. Det er vigtigt, at dem, som ringer, kan komme igennem og vide, at det er Migrationsverket, de har ringet til,« siger hun til TT.

Integration og indvandring er i stigende grad blevet et betændt emne i Sverige. I 2015 blev der påsat 21 brande på asylcentre i landet, og Migrationsverket har siden da gjort centrenes adresser hemmelige. I maj 2017 blev yderligere tre brande påsat på asylcentre i landet.

Da flygtningekrisen begyndte modtog Sverige langt flere asylansøgere end Danmark. I 2014 og 2015 var der 244.178 mennesker, der søgte asyl i Sverige, og 138.023 fik lov til at blive. Til sammenligning var 36.107 mennesker, der søgte asyl i Danmark i samme periode, og 24.446 der fik lov til at blive, ifølge DR.

Befolkningsvæksten betyder, at der i dag er en langt større andel af Sveriges befolkning, som har udenlandsk herkomst. Fra 2007 til 2017 voksede andelen af svenskere med udenlandsk baggrund med 17 procent. Ifølge DR udgjorde svenskere med udenlandsk baggrund 24 procent af befolkningen i 2017.

Det har også ført til en større politisk diskussion af integrations- og indvandringsspørgsmål, hvilket især var at mærke ved valget i september 2018. Her blev det indvandringskritiske højrefløjsparti Sverigedemokraterna landets tredjestørste parti - på trods af, at ingen andre partier ville samarbejde med dem.

Sverige fik først en regering i januar i år, fire måneder efter valget. Socialdemokraternas Stefan Löfven er blevet statsminister og gået i regering med Miljöpartiet igen - men det ville ikke have kunnet lade sig gøre uden støtte fra de to liberale partier Centerpartiet og Liberalerna.

De har i mange år udgjort den ene halvdel af den borgerlige “Alliance” sammen med Moderaterna og Kristdemokraterna. Men efter valget i september afviste de at støtte en liberal regering, fordi de ikke ville samarbejde med Sverigesdemokraterna.