Muhammedtegner på vej tilbage til Sverige

Lars Vilks ventes søndag tilbage til Sverige og får politibeskyttelse, efter at ekstremister tilbyder dusør for at myrde ham efter hans Muhammedkarikatur.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den svenske kunstner Lars Vilks, som er truet på livet af islamiske ekstremister efter at have lavet en Muhammedkarikatur, ventes tilbage til Sverige i løbet af søndag.

Vilks vil få politibeskyttelse ved hjemkomsten, efter at lederen af al-Qaeda i Irak har udlovet en dusør på 100.000 dollar (537.000 kroner) for at myrde tegneren.

Det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, indkaldte lørdag aften ekstra mandskab for at udarbejde et nyt trusselsbillede efter truslen, som blev bragt tidligere lørdag på ekstremistiske islamiske hjemmesider på internettet.

Vilks siger til det svenske nyhedsbureau TT, at situationen bedømmes som alvorlig, men at han ikke selv er særlig foruroliget.

Lars Vilks er kommet i militante muslimers søgelys, efter at den svenske avis Nerikes Allehanda den 19. august bragte hans karikaturtegning af profeten Muhammed med en hunds krop.

/ritzau/TT