Mueller troede, han havde sagt alt det, han skulle – nu vil Demokraterne tvinge ham til høring

Demokraterne insisterer på, at det er Robert Muellers »pligt« at stille op til en høring i Repræsentanternes Hus, så de kan udspørge ham om arbejdet med den to år lange Rusland-undersøgelse. Men Mueller har allerede lovet, at rapporten er hans vidnesbyrd.

Specialundersøger Robert Mueller holdt i sidste uge et pressemøde om sin 448 sider lange rapport. Men Demokraterne vil høre mere. Selv hvis han ikke vil komme til dem frivilligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jim Bourg/Reuters/Ritzau Scanpix

Robert Mueller troede og håbede, at han havde sagt alt det, han skulle.

Da han i sidste uge afholdt et pressemøde, var det første gang, han udtalte sig om den Rusland-undersøgelse, han som specialundersøger har brugt de sidste to år på at udarbejde. Og han håbede, at det også ville blive sidste.

Han gentog i sin erklæring, hvad han også tidligere har nedfældet i sin 448 sider lange rapport: at hvis han var sikker på, Donald Trump ikke havde begået en forbrydelse, så ville han have sagt det tydeligt.

Pressemødet blev øjeblikkeligt katalysator for nye krav blandt Demokraterne om at indlede en rigsretssag mod præsident Trump, som de mener er skyldig i at have lagt hindringer i vejen for Muellers undersøgelse – altså såkaldt »obstruction of justice«.

Men Muellers udtalelser var ikke nok. Demokraterne vil stadig have ham til høring i Repræsentanternes Hus, og hvis han ikke kommer frivilligt, er de klar til at stævne ham, skriver Politico.

»Vi vil have ham til at vidne åbent. Jeg tror, at amerikanerne har brug for det. Jeg synes helt ærligt, at det er hans pligt over for det amerikanske folk. Og vi vil få det til at ske,« advarer Jerry Nadler, retsudvalgsformand i Repræsentanternes Hus, til Politico.

På et lukket møde tirsdag forklarede Jerry Nadler desuden sine partifæller, at han kunne stævne Mueller inden for de næste to uger, hvis han ikke formår at få en frivillig aftale på plads, skriver Politico.

Da Robert Mueller i sidste uge holdt pressemøde, gjorde han det klart, at han ikke havde lyst til at sige yderligere om sin rapport eller tale mere om sin undersøgelse.

»Jeg håber og går ud fra, at dette bliver den eneste gang, at jeg skal tale til jer sådan her,« sagde han på pressemødet, hvor specialundersøgeren ikke besvarede spørgsmål fra pressen.

Men hvis Mueller bliver indkaldt til høring hos Demokraterne, har han allerede advaret om, at »rapporten er hans vidnesbyrd«.

»Den indeholder, hvad vi har fundet ud af, og vores analyser og grundene til de beslutninger, vi har taget. Vi valgte disse ord meget omhyggeligt, og de taler for sig selv.«

Med sin rapport frikendte Mueller præsidenten for aftalt spil med Rusland under præsidentvalget i 2016. Men om præsidenten var skyldig i at have lagt hindringer i vejen for efterforskningen, mens den stod på, var mere uklart.

Mueller hverken rejste en sag eller frikendte præsidenten for det, som amerikanerne kalder »obstruction of justice«​ – altså at lægge hindringer i vejen for en efterforskning eller forsøge at forkludre den.

Til gengæld beskrev han, hvordan Trump 11 gange havde forsøgt at ødelægge efterforskningen, blandt andet ved at bede sine ansatte om at få Mueller fyret.

Da rapporten udkom, afgjorde justitsminister William P. Barr, at der ikke var nok beviser til at føre en sag mod Trump. Det er flere demokrater imidlertid rygende uenige i.

Mueller forklarede på pressemødet, at han undlod at afgøre, hvorvidt Trump var skyldig eller burde sigtes, fordi forfatningen alligevel ikke tillader at tiltale en siddende præsident.

Til gengæld findes der en proces uden for det strafferetlige system, som kan holde præsidenten ansvarlig, sagde han. Det er for eksempel det, en rigsretssag er til for.

60 demokrater har meldt åbent ud, at de ønsker at føre en rigsretssag mod præsident Trump, og selv retsudvalgsformand Jerry Nadler presser nu også på for det. Indtil nu har Demokraternes formand i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, dog holdt stand.

Hun har tidligere sagt, at en rigsretssag vil føre til for megen splittelse blandt befolkningen, og fordi der formentlig ikke vil være et flertal i det republikansk-styrede senat for at rejse tiltale mod præsidenten, kan processen ende med en de facto-frifindelse af præsidenten, mener hun.