»Mr. Nobody« kan blive Le Pens værste mareridt

Hvis François Fillon søndag vinder anden runde af de franske konservatives primærvalg, vil Front National ved præsidentvalget stå over for en ubekvem modstander med bred appel på den katolske højrefløj.

Foto: Christophe Archambault / AFP Photo Fold sammen
Læs mere

Sejren var sød som hævn, da stemmerne søndag aften var talt op. François Fillon havde ikke blot slået sin tidligere chef, Nicolas Sarkozy, hjem i første runde af kampen om at blive det konservative Les Républicains’ præsidentkandidat og distanceret favoritten Alain Juppé med næsten 16 procentpoint. Han havde også gjort det på trods af alle forudsigelser og de fleste partikammeraters åbenlyse foragt.

Udstyret med anglofile øgenavne som »Mr. Nobody« eller »Droopy« – efter en trist og dorsk tegneseriehund – har Fillon i årevis nærmest været udsat for mobning. Som premierminister under Sarkozy måtte han finde sig i at blive behandlet som en politisk butler for den hyperaktive præsident, der ikke holdt sig tilbage med at håne ham offentligt. Og da Fillon efter det konservative valgnederlag i 2012 mente, at det var hans tur til at lede partiet, blev han vraget til fordel for den upåagtede Jean-François Copé.

Ydmygelserne forhindrede imidlertid ikke Fillon i allerede for to år siden at annoncere sit kandidatur. Og nu, hvor hans omhyggelige forberedelser har givet pote, står både Sarkozy og andre tidligere plageånder i kø for at bakke op, mens den ellers så flegmatiske Juppé har taget fløjlshandskerne af i et desperat forsøg på at vende slaget ved primærvalgets anden og afgørende runde på søndag.

Også uden for Les Républicains’ rækker har man svært ved at finde en grimasse, der kan passe til den sandsynlige konservative kandidat. Ikke mindst hos Front National, hvor Marine Le Pen ellers vejrer morgenluft og regimeskifte i forlængelse af Brexit og Donald Trumps erobring af Det Hvide Hus.

Hos de franske højrepopulister har man længe gnedet sig i hænderne ved udsigten til den forventede duel i præsidentvalgets anden runde med enten Juppé eller Sarkozy. Den første repræsenterer med sin 40 år lange karriere om nogen den politiske »kaste«, og hans ideer om en »lykkelig« og rummelig franskhed ligger lige til højrebenet i debatten om islam og immigration. Den anden ville være tynget af den tvivlsomme arv fra sin første periode i Élysée-palæet samt – ikke mindst – truslen fra en række sager om ulovlig finansiering og magtmisbrug.

Fillon, derimod, bliver langt vanskeligere at sætte i bås.

Katolsk værdikriger

Den 62-årige tidligere premierminister er ikke – som Sarkozy – typen, der råber op om den umistelige arv fra gallerne og mod alternativer til svinekød på skolekantinernes menuer. Men i substansen ligger også han tæt på Front National i værdidebatten, og han gør det vel at mærke ikke som led i et forsvar for den franske republiks verdslige idealer, men snarere ud fra en katolsk overbevisning.

Fillon har udtalt sig tvetydigt om retten til abort og lovet at ændre den polemiske lov om homoseksuelt ægteskab – især hvad angår mulighederne for adoption. Synspunkter, der har sikret ham opbakning fra arvtagerne til den højrekatolske protestbevægelse Manif pour tous, og som også tager kegler i dele af Front Nationals bagland. Ikke mindst blandt dem, der føler sig utilpasse ved Marine Le Pens forkærlighed for homoseksuelle rådgivere som næstformand Florian Phillipot.

De samme, især sydfranske, sympatisører vil næppe heller være begejstrede for en »socialdemokratisk« kampagne mod Fillons neoliberale økonomiske politik, hvilket – at dømme efter de første reaktioner – formentlig bliver Front Nationals svar på hans kandidatur.

På venstrefløjen har det overraskende resultat af primærvalget hos den konservative arvefjende til gengæld givet socialisterne nyt håb. De havde ganske vist foretrukket yndlingsaversionen Sarkozy, men i forhold til Juppé er Fillon klart at foretrække.

Skuffede venstrefløjsvælgere vil næppe bryde sig om i præsidentvalgets anden runde at stemme på en stærkt katolsk kandidat, der lover benhård nøjsomhedspolitik og nedlæggelse af en halv million offentlige job. Heller ikke selv om det sker for at dæmme op for Marine Le Pen. Første runde kan derfor blive et langt mere åbent anliggende end med Juppé som konservativ aspirant.

Først skal Fillon imidlertid tage stikket hjem på søndag, og han kan ikke længere føre sin kampagne fra en bekvem position som outsider. Det er nu, »Mr. Nobody« for alvor skal bevise, at han er »Monsieur Quelqu’un«.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.