Mossads operation var intet mindre end en genistreg, siger israelsk efterretningsekspert. Men den blev udløst af de forkerte årsager på det forkerte tidspunkt

Israelsk operation bliver mødt med beundring af alverdens efterretningstjenester. Men den taktiske succes tjener ikke noget større strategisk formål, siger israelsk efterretningsekspert.

Tirsdag morgen amerikansk tid modtog den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, et uventet telefonopkald.

Det var fra hans israelske kollega Yoav Gallant, der kortfattet meddelte, at Israel var i færd med at iværksætte en omfattende operation i Libanon.