I en trendy restaurant i det centrale Moskva sidder den russiske dataanalytiker Alexandra og venter på sin dessert, mens hendes veninde bestiller mere rødvin.
De er som de flest andre moskovitter fast besluttet på at leve så godt og så normalt som muligt trods krigen i Ukraine og tiltagende spændinger i forholdet til Vesten.
- Selv under Anden Verdenskrig fortsatte kvinder med bruge makeup og købe læbestift. Det viser, at vi fortsætter med at leve. Vi går ud og har en god aften, siger den 32-årige kvinde og smiler.
Alexandra, som ikke ønsker at oplyse sit efternavn, afviser at tale direkte om Ruslands krigsførelse, som i Moskva kaldes "en særlig militær operation".
Myndighederne har erklæret kritik af konflikten for ulovlig, og tusinder er blevet anholdt eller tilbageholdt siden februar 2022, da russiske styrker rykkede ind over Ukraines grænser.
Hvad enten det skyldes patriotisme, forsigtighed eller ligegyldighed, så forsikrer ti forskellige moskovitter, som det franske nyhedsbureau AFP har interviewet, at de har ret til en "normal" tilværelse.
Alexandra siger, at stemningen i Moskva er "den samme som før". konfliktens begyndelse.
- Folk går ture, lærer nye mennesker at kende og nyder tilværelsen - deres arbejde og deres privatliv. Hvad det angår, er der ikke noget ændret, siger hun.
Bag hende sidder en gruppe unge og sludrer med drinks i hænderne og sludrer. De har lige bestilt mad på Moskvas "Central Market" - et treetagers butikscenter - fyldt med moderne barer og madboder.
Det er en anden virkelighed end i Ukraines hovedstad Kyiv - omkring 750 kilometer væk - hvor der er soldater i gaderne, hvor barer og restauranter er underlagt spærretid eller er vant til lukke ned på grund af luftalarm, der varsler missil- og droneangreb.
I det berømte kvarter i Moskvas midte har det berømte Bolsjoj-teater denne aften meldt helt udsolgt til en opførelse af Verdis opera La Traviata.
- Hvorfor skulle jeg ikke gå i operaen, spørger den 49-årige Anna Savyolova, som skal overvære opførelse af Verdis opera. Hun henviser også til Anden Verdenskrig, som i Rusland kaldes Den Store Fædrelandskrig.
- Jeg ved, at kunstnere kom og optrådte og støttede soldaterne … Livet stopper ikke, siger hun.
Til trods for, at titusindvis af soldater er blevet dræbt i krigen (de russiske myndigheder offentliggør ikke tallene), så har Kreml gjort hvad det kan for sikre, at fjendtlighederne mærkes så lidt som muligt i Moskva.
Rusland tvangsmobiliserede over 300.000 unge mænd i 2022, hvilket heller ikke har berørt hovedstaden så meget, da de fleste rekrutter kom fra fattige regioner - langt væk fra storbyerne.
/ritzau/AFP
