Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det russiske udenrigsministerium har lørdag offentliggjort en liste med 963 prominente amerikanere, der ikke længere er velkomne i Rusland.
Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.
Blandt personerne er USAs præsident, Joe Biden, Facebook-chef Mark Zuckerberg og skuespilleren Morgan Freeman.
Biden og Zuckerberg var allerede i forvejen ramt af russiske sanktioner. Det er dog nyt, at Morgan Freeman nu rammes af et indrejseforbud.
Den amerikanske skuespiller optog i 2017 en video, hvor han går hårdt til Rusland og præsident Vladimir Putin. Han beskylder blandt andet russerne for at sprede propaganda og for at stå bag cyberangreb mod USA.
84-årige Morgan Freeman er blandt andet kendt for filmene »Driving Miss Daisy«, »En verden udenfor« og »Seven«.
På det russiske udenrigsministeriums hjemmeside lyder det lørdag:
»De russiske sanktioner er nødvendige og har til formål at begrænse USA, der prøver at indføre en nykolonialistisk verdensorden på resten af planeten.«
Russernes sanktioner er et svar på vestlige sanktioner mod Rusland.
/ritzau/