Moralpoliti slår hårdt ned på Gaza-stribens unge

Tvangsklipning af unge og skærpede religiøse regler er bare overivrige betjentes fejlvurderinger, forklarer Hamas-styret i Gaza. Kritikere ser derimod en klar strategi og en stadig strammere kontrol med ungdommen.

17-årige Tareq Muhammed blev slået og tvangsklippet af politiet i Gaza. Nu håber han bare på at komme væk, inden politiet fanger ham igen og gør alvor af deres trusler. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

GAZA BY: Stranden ser indbydende ud. Affald skødesløst henkastet skæmmer en smule i sandet, men Middelhavet lokker fristende og svalende under den skarpe sol. Nogle børn og voksne har overgivet sig til en kraftig hedebølge, der har ramt Mellemøsten tidligt i år.

»Det er første gang, at jeg har set kvinder i vandet i tre år,« siger en ung palæstinenser.

Hun peger ud mod en lille gruppe kvinder, hvis hoveder stikker op fra vandet. De har alle tørklæder på, og man kan se begyndelsen på deres lange, omfangsrige heldragter, der vil skærme for deres former, når de kommer op af vandet.

Alt andet ville være en revolution under Gaza-stribens islamistiske Hamas-regime, men sådan har det ikke altid været. Selv om man taler om Gaza-stribens traditionsbundne og religiøse familiemønster, var de islamiske værdier for ikke så mange år siden på retur.

»Nogle gange ser jeg billeder af min mor i miniskørt, men så siger hun, at det var en anden tid dengang,« fortæller den 26-årige Dooa.

Hun har aldrig været uden for den 41 kilometer lange, smalle kyststrækning, hvor der bor lidt under to millioner palæstinensere. Dooa og mange andre af stribens unge er flittig brugere af internettet, der både giver impulser og udlængsel, men det er fortsat svært at komme fysisk væk trods en begrænset åbning af overgangen til Egypten. Og impulserne udefra kan være direkte farlige som 17-årige Tareq Muhammed oplevede det på gaden i Gaza By i begyndelsen af april.

»Jeg blev stoppet og tvunget ind i en politijeep. De slog mig i ansigtet og tog mig med til en station, hvor de klippede mit hår, som gik op i en spids. De sagde, at de ville lære mig at være en mand,« siger Tareq Muhammed.

Han er langt fra den eneste, der på det seneste har været udsat for det islamiske »moral-politi«. Den britiske avis Telegraph skriver, at der i april var flere end 40 tilfælde, hvor unge mænd og drenge blev anholdt for »usømmelighed« i Gaza-striben. Alle er blevet tvangsklippet, mange er blevet slået eller udsat for decideret tortur. Nogle af de unge mænd og drenge fik konfiskeret eller skåret deres bukser op, fordi de hang for lavt om hofterne eller sad for stramt.

Unge par stoppes

Nu er de tvungne klipninger holdt op ifølge flere kilder, som Berlingske har talt med. I stedet er politiet begyndt at tjekke unge par og kræve dokumentation for, at de har familiemæssige relationer.

»Indenrigsministeriet siger, at vi laver sager ud af ingenting. Men det finder sted. Jeg skrev en kritisk kommentar, og så begyndte mange at henvende sig og fortælle, at det var sket for dem. Klipningen af hår stoppede, da medierne begyndte at tale om det, og det er ulovligt at stoppe par og udspørge dem,« siger menneskeretsaktivisten og skribenten Mustafa Ibrahim fra sit kontor i Gaza By.

Hamas-regimet har tidligere grebet ind over for, hvad det ser som skadelig vestlig påvirkning af unge. Alkohol kan ikke opdrives, og der bliver stadig færre kvinder uden tørklæde, selv om det ikke er ulovligt at gå uden. Nogle unge er kommet i problemer og underkastet lange, ubehagelige forhør, fordi der efter udlandsrejse er fundet anstødelige rejsebilleder på deres computere. Men de seneste tilfælde har vakt ekstra opsigt som ren skræmmekampagne mod unge.

»Den personlige frihed reguleres generelt meget stramt. Fra tid til anden strammer de op for at få folk til at føle, at der bliver holdt øje med dem. Nu er der en ny følelse af, at der er strammet hele hele tiden, og man ikke kan udtrykke sig selv,« siger Ibrahim.

Også Heba Zayyan fra FNs kvindeprogram i Gaza-striben ser en »alarmerende« udvikling med, at myndighederne slår ned på unge med moralske argumenter mod deres udseende og levevis.

»Vi kan ikke se endnu, om det er en tendens. Men det finder sted uden officielle erklæringer eller officielle politiske positioner på det. Når det sker via politiet eller på gadeplan, er det svært for os at reagere politisk. Vi ved ikke, hvem vi skal tale med,« siger hun.

Den skærpede kontrol med de unge i Gaza-striben skal ses i lyset af, at de udgør en stadig større, uberegnelig faktor for den islamistiske ledelse. En tredjedel af de lidt over fire millioner palæstinensere i Gaza-striben og på Vestbredden er mellem 15 og 29 år. I Gaza-striben er omkring halvdelen af de unge uden arbejde. De kan studere, men fremtidsmulighederne er dystre, og Hamas-regimet kan langt fra være sikker på de unges opbakning. En meningsmåling, som ungdomsorganisationen Sharek offentliggjort tidligere i år, viste, at tre ud af fire unge i Gaza-striben og de øvrige besatte palæstinensiske områder ikke er forbundet til noget parti og ikke har tillid til hverken Hamas eller andre politiske grupperinger.

Strategi for religiøs stat

Styrets nervøsitet over for at give unge for meget rum er også kommet til udtryk ved stram styring af forsøg på demonstrationer mod Israel i forbindelse med Det Arabiske Forår. Aktivisten Ibrahim understreger, at Gaza-striben også inden Hamas var et traditionsbåret og religiøst samfund, hvor mange accepterer, at de ældre har ret til at udstikke normerne. Men Hamas har en agenda, der rækker længere, og hvor det gælder konsolideringen af en »Gaza-stat« med stram kontrol underlagt en muslimsk Hamas-ledet regering, mener han.

»Hvis der er modstand, tager de altid et skridt tilbage, men de har en strategi. Efter de otte dages krig sidste år, følte Hamas en voksende popularitet og respekt. Så begyndte de at løse lidt op. Derefter strammede de op igen med hårklipningen og har nu mærket, at folk har vendt sig mod det,« siger menneskeretsaktivisten og henviser til Qatar, Tyrkiet og Egypten som regimets forbilleder.

Lederen af Gaza-regeringens mediekontor, Ihab. R. Al Ghusain, erkender, at der har været tilfælde af tvangsklipninger og andet men siger, at det er politi og myndigheder, som har handlet på egen hånd.

»Der har været problemer med enkeltpersoner, men det er ikke vores strategi, og det er ikke vores politik,« erklærer han.

I Ghusains optik er det snarere Hamas-styret, som er udsat for en international »forfølgelse«:

»Vestlige medier siger altid, at vi er ligesom Taleban. Men vi har været i regering i syv år, og alle, der bor her, ved, at her er ingen islamificering.«

Ghusain erklærer, at selv om regeringen gerne ser islamiske værdier fremmet, så »vil man aldrig gennemtvinge« dem. En nylig lov, der deler drenge og piger i skolerne skal ifølge Ghusani måske alligevel ikke gælde privatskolerne »og de kun omkring 300 elever«, der går der, mens de offentlige skoler allerede har kønsadskillelse uden lovgivning. Aflysningen af FNs årlige maratonløb tidligere på året var ifølge Ghusain heller ikke udløst af Hamas’ forbud mod kvindelige deltagere.

»Vi forbød det ikke men ville have, at det fulgte vore traditioner. I år ville der komme i hundredvis af kvinder udefra, så vi betingede os, at de ville være iført lange ærmer og bukser. Hver dag er der kvinder og piger på stranden. Det er ikke et problem - problemet er, hvordan de er klædt,« siger Ghusain.

Værdikamp om de unge

Hamas-styrets angivelige tolerance er ikke noget som Moheeb Shaat mærkede til, da han var leder Gaza-afdelingen af den store palæstinensiske ungdomsorganisation Sharek. Den har nu været lukket i næsten tre år.

»Ifølge regeringen »vestligficerede« vi de unges takegang. De siger, at vi ødelagde børnene og på den måde skadede Gazas nationale sikkerhed,« siger Shaat.

Han ser ikke mange muligheder for at den situation vil ændre sig, med mindre en ny konfrontation med Israel eller et pludseligt gennembrud i forsoningen med det palæstinensiske selvstyre i Ramallah på Vestbredden vil ændre billedet og styrkeforholdet i Gaza-striben.

»Hver anden måned er der en ny regulering eller retningslinjer. Det kan være klipning af hår eller noget andet. Man kan ikke længere tale om frie aktiviteter for unge mennesker. Det gælder ikke bare Shareks lukning. Det hele snævrer til, og de prøver at udøve mere kontrol.

Der er fortsat håb, og læren fra Gaza er, at alt kan ske. Men det ser mørkt ud, og jeg tror, at vinduet til friheden vil blive mindre i fremtiden,« siger han.

Selv er Shaat blevet udsat for en langvarig retssag for at have krænket folks religiøse følelser og misbrugt computerteknologi. Han er bekymret for, at Hamas måske vil prøve at gøre hans sag til eksempel, der kan afskrække andre. Eks-Sharek lederen har sin egen forklaring på, hvorfor han i særlig grad synes at have udsat sig for Hamas-styrets vrede og forfølgelse.

»Jeg mener, at der sker det samme her, som vi ser i Tunesien med de liberale mod de religiøse, og som fortsat er i sin begyndelse i Egypten. Hele regionen koger. Jeg kan ikke sige, hvem der vinder, men jeg kan sige, at det vil fortsætte i mindst ti år endnu.

Vinderen er ikke dem, der har magten, men de, hvis værdier fylder folks hoveder. Derfor er der kamp om de unge og om at påvirke deres tankegang. Hvad der for tre år siden begyndte med Sharek er nu blevet til kontrol med at forme drenge og piger og deres tanker og viden,« siger Sha’at.

Imens kan Gazas unge kun drømme om friheden til at leve deres eget liv. 17-årige Tareq Muhammed vil bare væk. Have færdiggjort sin gymnasieeksamen og så bruge familiens kontakter i Tunesien til at læse videre der. Han har fået nok af både politiets forfølgelse, Hamas’ religiøse regler og indblanding i hans liv. 26-årige Dooa vil ud og se verden. Væk fra indelukketheden og de stramme regler:

»Jeg føler det som et fængsel. Jeg vil rejse. Min far vil ikke lade mig tage af sted, fordi han siger, at folk vil snakke, men jeg får mit pas til sommer. Jeg ønsker at rejse, og forhåbentlig vil jeg få en chance snart. Jeg er sikker på, at det bare er et spørgsmål om tid.«