Modtagere af Nobels fredspris må selv betale for medalje

De fire organisationer forlanger fire guldmedaljer. Kravet imødekommes, men det bliver for egen regning.

Bouchamaoui er medlem af Tunisian National Dialogue Quartet, som tildeles årets fredspris. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOHAMED MESSARA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Modtagerne af Nobels fredspris i år var ikke tilfreds med én medalje til deling.

Den tunesiske kvartet for national dialog, der består af fire organisationer, har forlangt at få en medalje hver, når prisoverrækkelsen af Nobels fredspris finder sted 10. december i Oslo.

Det krav er blevet imødekommet, men prismodtagerne må selv betale ekstraregningen.

- Vi har haft nogle samtaler med prisvinderne og er kommet frem til en løsning, som alle er glade for, siger direktøren for Nobelinstituttet, Olav Njølstad.

Det er ikke usædvanligt, at vindere af Nobelpriserne ønsker kopier af medaljerne.

De nøjes dog normalt med bronzekopier, men det har de tunesiske vindere takket nej til. Alle fire medaljer skal være af guld, lyder kravet.

- Og det skal de få, siger Olav Njølstad og oplyser, at regningen vil blive sendt til prismodtagerne.

Den tunesiske kvartet for national dialog består af en fagforening, en arbejdsgiverorganisation, en menneskerettighedsorganisation og en national advokatforening.

Kvartetten blev dannet i kølvandet på revolutionen i Tunesien i 2011. Sammenslutningen arbejder for at indføre og sikre et stabilt demokrati.

/ritzau/NTB