Modsætninger mødes måske efter det israelske valg

Israels parlamentsvalg er et kapløb mellem Benjamin Netanyahu og Yitzhak Herzog, to forskellige profiler der måske vil blive tvunget til at lære at kommunikere med hinanden efter valget.

En gigantisk plakat viser den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, (t.h.), og hans største politiske modstander, Yitzhak Herzog. Foto: Gil Cohen-Magen/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: De færreste havde troet, at Yitzhak Herzog ville føre med fire mandater over nuværende premierminister Benjamin Netanyahus Likudparti få dage før det israelske valg, der afholdes tirsdag.

Da Netanyahu udskrev valg før tid, så han en magelig sejr for sig. Højrefløjen stod stærkt i meningsmålingerne, selv havde Netanyahu anført en Gaza-krig, som langt de fleste israelere gav ham topkarakterer for, og hans største politiske rival var en spinkel, lille og næsten lyssky politiker fra et parti, der har været i opløsning, siden tidligere premierminister Ehud Barak kørte Arbejderpartiet i sænk i begyndelsen af nullerne.

Men 54-årige Yitzhak »Buji« Herzog, som de fleste israelere kender på grund af faderen, Chaim, der var general, chef for hærens efterretning, ambassadør i FN og Israels sjette præsident, har overrasket alle, inklusive Benjamin Netanyahu.

Han er på næsten alle måder Netanyahus modsætning. Når han taler, lyder han som en nasal hypnotisør, når han diskuterer, bevarer han roen. Når journalister afbryder ham midt i en sætning, venter han pænt og beder om lov til at fuldføre sin sætning på elegant og grammatisk overlegent hebraisk.

Svært at finde et ledertype-foto

Da rådgiverne i hans nuværende koalition mellem Arbejderpartiet og Tzipi Livnis »Bevægelse« skulle finde et billede til en plakat, hvor Herzog ikke fremstår som den advokat og nørdede papirnusser, mange opfatter ham som, men i stedet som ledertypen med fremadrettet blik og sammenknebne øjne, kom de på overarbejde.

Den slags billeder har Netanyahu hundredvis af, men Herzog-folkenes søgning kastede intet af sig, og den »Zionistiske Blok« endte med at bruge en israelsk pressefotografs billede, som de ikke havde rettighederne til.

Efter sigende det eneste billede af Yitzhak Herzog, hvor han har en snært af det faderlige overskuds-lederblik over sig. Men et vigtigt billede, som især er blevet brugt til at opveje Netanyahus fokus på sig selv som den eneste, israelerne har at stole på, når Hamas, Islamisk Stat eller Iran banker på døren.

Netanyahu er en formidabel retoriker og forstår at finde kemien foran et publikum. Herzog er nærmest anti-karismatisk og møder sit publikum uden armbevægelser og dramatik.

De har begge studeret i USA, men hvor Netanyahu synes at have et betingelsesløst kærlighedsforhold til republikanerne, er Herzog og hans næsten lige så flydende engelsk en meget respekteret og vellidt herre i demokratiske kredse.

På den israelske hjemmebane er Netanyahus omdømme plettet af småskandaler, hvor fruen Sara også spiller en stor rolle. Enhver israeler, hvad enten de er for eller imod Netanyahu, kan fortælle vandrehistorier om den nuværende premierminister. Om hvordan han ryger cigarer og køber is for mange tusinde kroner om året. Om hvordan han er gået fra regninger på restauranter, fordi han åbenbart ikke føler sig forpligtet til at betale. Men også om hans notoriske frygt for at tage store beslutninger.

Israelske politikere siger, at når Netanyahu står over for store beslutninger, så begynder han at svede og vise tegn på panik, nøjagtig som han har gjort, siden Herzog begyndte at føre i meningsmålingerne. Nogle vil mene, det er et eksempel på Netanyahus arrogance, at han næsten har taget valgsejren for givet i måneder og nu går i panik mod slutspurten.

Noga Treves, en israelsk forfatter med bopæl i Jerusalem, gik i klasse med Benjamin Netanyahu på det hebraiske gymnasium i Rehavia-kvarteret i Jerusalem. Dengang var han den eneste højreorienterede i klassen. En tid, hvor den stærke ashkenazi-elite stemte på Arbejderpartiet.

Netanyahu i skyggen af sin døde bror

Hun husker Netanyahu som en dygtig elev, der holdt sig tilbage på grund af den ufavorable politiske stemning i klassen. Men også dengang, ifølge Treves, var Netanyahu en udspekuleret taktiker, en opportunist.

Hendes analyse af Benjamin Netanyahu fra dengang til i dag er, at han altid har stået i skyggen af sin storebror, Yonatan, der blev dræbt under den israelske kommandooperation i Entebbe i Uganda i juli 1976.

Treves ser stadig en usynlig Yonatan gå foran Benjamin Netanyahu, der pakker sig ind i sikkerhed, både fysisk og ideologisk. Yonatans skygge er hendes forklaring på, at Netnayahu har så svært ved at tage store beslutninger. Hans forbillede Yonatan, broderen han så op til, er der ikke længere.

Herzogs historie er hele Israels historie

Herzogs forbilleder er ifølge hans Facebook-side hans far og bedstefar. De udgør, som han skriver, ikke kun hans egen familiehistorie, men hele Israels historie.

På det personlige plan er han umiddelbart pletfri. Næsten ingen kan fortælle noget saftigt eller interessant om hans privatliv eller om hans måde at opføre sig på.

Han er en lineal, som man siger i Israel. De færreste kender hans kone, og det faktum, at han i sin tid valgte at forlade sit job som advokat og en ekstraordinær høj månedsløn til fordel for en politisk karriere, skaber respekt.

Han har ikke været i samme kommando-eliteenhed som Netanyahu, men var major i efterretningsenheden 8200, der er den israelske hærs største enhed. Herzog er ikke den typiske israelske krigshelt, men heller ikke nogen hvem som helst.

Hans stamtræ giver ham den tyngde, som Netanyahu forsøger at sige, at han ikke ejer. Foruden Herzogs fars fremtrædende position var hans bedstefar Israels første overrabbiner. Hans onkel, Abba Eban, var Israels udenrigsminister under Seksdageskrigen.

Herzog har ikke Netanyahus erfaring i israelsk politik. Netanyahu blev valgt til premierministerposten første gang i 1996, og siden i 2009 og 2013.

Herzog blev valgt ind i Knesset i 2003 og har kun siddet som formand for sit parti i 15 måneder. Siden sejren i sit eget parti har han været meget målrettet. Kun ti dage efter han var blevet formand, aflagde han den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, et besøg i Ramallah. Manden, som, Netanyahu ikke mener, er en partner i fredsforhandlingerne.

Rotationsaftale mellem Herzog og Livni

Den måske største forskel på Herzog og Netanyahu og samtidig den faktor, der måske kommer til at afgøre tirsdagens valg, er Herzogs uselviske beslutning om at indgå en rotationsaftale med tidligere udenrigsminister Tzipi Livni.

Det er ikke første gang i Israels historie, at politikere har indgået aftaler om at deles om premierministerposten via rotationsordninger, men det er noget, som israelerne har glemt under Netanyahu.

Den nuværende premierminister er kendt for at holde sine kort meget tæt til kroppen, have en naturlig skepsis over for partifæller og kun lade enkelte udvalgte komme tæt på beslutningsprocesserne, mens Netanyahu selv i praksis er toneangivende i en række af de stærkeste ministerier, som finansministeriet og udenrigsministeriet.

Med rotationsaftalen mellem Herzog og Livni fremstår Herzog først og fremmest som en pragmatisk leder, men også som en leder, der er villig til at skubbe sit ego til side om nødvendigt. Nogle mener, det er et svaghedstegn. Andre, og ifølge prognoserne er denne gruppe voksende, mener netop, at rotationsordningen viser, at Herzog har lederskabsevner, og at han kan tage vanskelige beslutninger.

Hvis meningsmålingerne fra fredag, som er den sidste officielle måling før valget, holder, kan Herzog og Netanyahu stå i en situation, hvor ingen af dem vil være i stand til at danne regering alene. Herzog kan få brug for Netanyahu og omvendt, medmindre mandat-matematikken flytter sig drastisk på valgdagen.

Det store spørgsmål vil være, om Herzog og Netanyahu også vil være i stand til at bygge bro over de personlige og ideologiske modsætninger.