Mistænkte brødre er lokaliseret i det nordlige Frankrig

FRANKRIG: De to brødre, der menes at stå bag onsdagens terrorangreb i Paris, er blevet »lokaliseret« i det nordlige Frankrig, skriver Le Parisien og nyhedsbureauet AFP ifølge Sky News.

De to brødre, Chérif og Said Kouachi, menes at stå bag attentatet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris, hvor 12 personer onsdag blev dræbt.

Siden har de to gerningsmænd været på flugt. Syv personer, der enten er i familie med eller er venner med de to brødre, er i løbet af natten blevet anholdt i et forsøg på at finde frem til de to mistænkte brødre.

BNB