Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den 39-årige usbekiske mand, som svensk politi mistænker for at have begået et terrorangreb i Stockholm 7. april, lider ikke af en psykisk sygdom.
Konklusionen fremgår af en retspsykiatrisk undersøgelse af manden, som blev fremlagt i retten i dag, skriver SVT Nyheder.
Resultatet påvirker ikke den fortsatte undersøgelse af angrebet, siger mandens advokat Johan Eriksson til TT.
»I sager af en så alvorlig karakter som denne er det ren rutine at foretage en sådan undersøgelse.«
»Det har kun betydning i spørgsmålet om straf,« siger han.
Angrebet i Stockholm fandt sted 7. april, og kostede fem personer livet.
Det skete ved stormagasinet Åhléns i Drottninggatan i det centrale Stockholm, da en lastbil bragede ind i fodgængere.
Det er blevet betegnet som et terrorangreb af de svenske myndigheder.
Den usbekiske mand har siddet fængslet siden 11. april, mistænkt for at have begået terror.
Den 39-årige erkendte få dage efter angrebet i et grundlovsforhør, at det var ham, der sad bag rattet i den lastbil, der kørte ind i menneskemængden i den svenske hovedstad.
Det er siden angrebet kommet frem, at han tidligere har udtrykt sympati for "ekstreme organisationer", deriblandt den militante bevægelse Islamisk Stat.