Mistænkelige pakker i Storbritannien undersøges

En række mistænkelige pakker, der er sendt til mindst seks af den britiske hærs hvervekontorer, er ved at blive undersøgt. Ifølge politiet er der tale om en potentiel, men lav sikkerhedstrussel.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

STORBRITANNIEN: Det kan være tale om potentielt farlige pakker, der er blevet sendt til mindst seks hvervekontorer for den britiske hær i det sydøstlige England.

Det britiske politi siger om pakkerne, at de udgør en »potentiel, men lav sikkerhedstrussel«, skriver AFP.

Sky News citerer kilder for at sige, at mindst to pakker indeholder sprængstof.

Bomberyddere er blevet sendt ud til hvervekontorerne, hvor de mistænkelige pakker blev fundet torsdag.

Pakkerne er ifølge The Guardian blevet fundet på kontorer i byerne Oxford, Slough, Brighton, Canterbury, Aldershot, Reading og Chatham.

Et indkøbscenter i Slough er blevet evakueret, og flere veje ved kontorerne er afspærret.

Ifølge BBC indkaldte den britiske premierminister, David Cameron, torsdag eftermiddag til et topmøde for at diskutere sagen, der kommer samtidig med, at Storbritannien lider under store oversvømmelser.