Missiler rammer syrisk luftbase efter gasangreb: Men hvem står bag? Her er, hvad vi ved

Både syriske og iranske soldater er blevet dræbt i et missilangreb på en af Assad-regimets luftbaser mandag morgen. Israel er hovedmistænkt.

Amerikanske Tomahawk-missiler blev sidste året affyret mod en syrisk luftbase. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: FORD WILLIAMS / HANDOUT

Et omfattende missilangreb har ramt en luftbase i det centrale Syrien tidligt mandag morgen.

Det ved vi

  • Syriske statsmedier beretter, at 14 soldater er døde og flere er sårede. Der er både syriske og iranske soldater blandt de omkomne.
  • Ingen har endnu taget ansvaret for missilangrebet. Men ifølge det russiske forsvarsministerium, står Israel bag. Ifølge et libanesisk statsmedie er israelske kampfly i nat blevet spottet i libanesisk luftrum tæt på grænsen til Syrien.
  • Missilangrebet på regimets luftbase kommer efter et stort formodet kemisk angreb i den oprørskontrollede by, Douma, tæt ved Damaskus i weekenden. Mindst 40 personer - heraf mange børn - mistede livet i angrebet.
  • Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, afviser, at amerikanerne står bag angrebet på den syriske luftbase. Det samme gør den franske hær ifølge AFP.

Det ved vi ikke

  • De israelske myndigheder fastholder indtil videre, at de ikke har kommentarer til nattens missilangreb.
  • Men Israel har flere gange tidligere bombet syriske og iranske militærpositioner i løbet af krigen i Syrien. Søndag aften har flere højtstående israelske politikere i øvrigt krævet et amerikansk modsvar til Assads formodede giftgas-angreb.
  • Vi ved endnu ikke, om USA og Frankrig har planlagt et angreb i Syrien. Trump har i går talt i telefon med Frankrigs præsident Macron. Et referat af samtalen viser, at de to blev enige om at “koordinere et stærkt, fælles” svar på det kemiske angreb.
  • Efter det kemiske angreb tweetede USAs præsident Trump, at »Præsident Putin, Rusland og Iran bærer et ansvar for at støtte udyret Assad,« og at de ansvarlige skulle betale »en høj pris.«

  • Flere analytikere har spekuleret i, om USA ville gennemføre et angreb på Assad-regimet, som det var tilfældet for et år siden. Dengang sendte Trump en lang række missiler mod en syrisk luftbase efter et kemisk angreb i den syriske by Khan Sheikoun.

Derfor er det vigtigt

  • Hvis Israel står bag angrebet på den syriske base, risikerer det at opildne konflikten mellem Iran og Israel. Særligt fordi flere iranere angiveligt er døde i angrebet. Iran støtter Assad, og Irans tilstedeværelse i Syrien vokser uge for uge. Det er en stor bekymring for Israel, at ærkerivalen Iran har så markant tilstedeværelse i nabolandet Syrien.
  • »Israel er dybt bekymrede for, at Iran kan levere våben til Hizbollah - Iranernes forlængede arm i Libanon,« siger Mikkel Storm Jensen, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
  • I februar eskalerede konflikten mellem Israel og Iran hurtigt i Syrien. Da en iransk drone blev sendt fra Syrien ind i israelsk luftrum og skudt ned, svarede Assad-regimet igen ved at skyde et israelsk F-16 fly ned i syrisk luftrum. Det fik dengang Israel til at lancere landets hidtil største bombekampagne mod iranske mål i Syrien siden krigens begyndelse i 2011, og flere frygtede, at det kunne udvikle sig til en regional krig.