Miraklet i den dybe skov

Miljøforkæmpere i Rusland tør næsten ikke tro deres eget held. Efter trusler, overfald og anholdelser har de høstet en uventet sejr. Og brudt med et af Vladimir Putins principper.

MOSCOW, RUSSIA. JULY 22, 2010. Leader of the In Defense of the Khimki Forest movement Yevgeniya Chirikova rallies outside the Russian Government Building to protect Khimki forest from development. (Photo ITAR-TASS/ Alexei Filippov) Fold sammen
Læs mere
Foto: Filippov Alexei

KHIMKI: Der var stunder, hvor Jevgenija Tjirikova seriøst overvejede, om det gav mening at kæmpe videre.

Da hun - en 33-årig mor til to - første gang modtog dødstrusler. Da hun blev overfaldet af maskerede mænd under en miljødemonstration. Eller da hun for to uger siden blev pågrebet af en større politistyrke og afhørt om forbindelser til »væbnede grupper«.

Hendes brøde er, at hun i tre år har stået i spidsen for en gruppe borgere, der kæmper imod et motorvejsbyggeri gennem et af Moskva-regionens største uberørte skovområder. Det er ikke populært alle steder. Den lokale borgmester har stemplet hende som »ekstremist«. Jevgenija og hendes mand har længe levet med telefontrusler.

Derfor turde Jevgenija næppe tro sine egne øjne, da sejren pludselig dumpede ned fra himlen. Hele statsmaskineriet vendte pludselig på en tallerken, da præsident Medvedev i sidste uge beordrede motorvejen og rydningen af skoven standset. Sagen havde fået »offentlig resonans«, lød begrundelsen.

»Utroligt« kalder Jevgenija Tjirikova flere gang beslutningen, da vi møder hende i den grønne, regnvåde forstad. Men glad er hun. Mobilen kimer uden stop. Venner og bekendte ønsker hende tillykke.

»Pessimisterne tog fejl for en gangs skyld. Det skal vi huske,« siger hun smilende.

Slaget om skoven i Khimki kunne være en banal sag så mange andre steder. I Rusland er det en historie, der har fået det politiske system til at slå knuder på sig selv. Kommentatorer kalder det den største politiske nyhed i et halvt årti. Den bryder med et stående princip i Vladimir Putins Rusland: Magthaverne giver ikke indrømmelser til demonstranter. Det gjorde de ikke, da titusinder gik på gaden i rusisske byer i protest mod bilafgifter sidste år. Og slet ikke, når de små oppositionspartier jævnligt forsøger at demonstrere i Moskva. For hvis man giver efter, understregede premierminister Putin i et interview i denne uge, så »fortsætter provokationerne i en uendelighed«.

Men hvorfor gik det så anderledes i den lille forstad? Det grubler både oppositionen og Kreml-støtter over i øjeblikket. Men sikkert er det, at de usædvanligt brutale metoder, der ramte den lille borgergruppe, har vakt opsigt langt uden for forstaden. Og måske blev det simpelthen for meget, da sagen i Khimki begyndte at minde mindre om en miljøprotest og mere om et grusomt kapitel i en mafia-thriller.

Læs mere herunder

Tævet halvt ihjel

Blot få dage før Kremls indgriben så det kulsort ud for de grønne. Et flere kilometer langt bælte var allerede fældet gennem den tusind hektar store ege-, birke- og granskov. Jevgenija og hendes tilhængere havde opsat en teltlejr for at standse rydningen, der så sent som i november sidste år havde fået Putins godkendelse.

Kort før solopgang stormede 50 maskerede mænd lejren. De truede Tjirikova og de andre aktivister med tæv og forsøgte at smide dem ud fra området. Hun ringede efter politiet. Da betjentene ankom, anholdt de i stedet femten af miljøaktivisterne og lod de maskerede mænd gå. De arbejdede for et »sikkehedsfirma«, forklarede politiet senere.

Episoden var blot den seneste, der viste, at miljøforkæmperne tilsyneladende var jaget vildt.

Den blodigste fandt sted en novemberaften i 2008, da en af miljøgruppens støtter, Mikhail Beketov, blev tævet bevidstløs af ukendte gerningsmænd. Beketov var redaktør af en lokal avis og havde skrevet indgående om korruptionen i det lokale bystyre og privatøkonomiske interesser i at føre motorvejen gennem skoven i stedet for alternative ruter.

Redaktøren kom aldrig til at skrive mere om den sag. Voldsmændene efterlod ham blødende i sneen. Senere måtte tre fingre og hans ene ben amputeres. Han fik så voldsomme hjerneskader af overfaldet, at han i dag har besvær med at tale.

»Vi ventede, at politiet ville afhøre hans omgangskreds om motiverne, så de kunne finde gerningsmændene. Men det gjorde de ikke. Ingen ønskede sagen opklaret,« fortæller Igor Belausov, tidligere viceborgmester i Khimki og indtil for nyligt redaktør for avisen »Vores Khimki«.

Belausov selv blev næste offer. I februar i år startede han en underskriftsindsamling mod den siddende borgmester. Dagen efter blev han smidt i arresten og sigtet for at sælge heroin. Narko-anklagerne blev senere droppet, men nu står Belausov i stedet anklaget for at krænke borgmesterens ære. Sagsomkostningerne har tvunget ham til at lukke avisen, siger han.

»Det værste er, at deres angreb har virket. Der er næsten ingen, der tør sige dem imod mere,« siger den 50-årige Igor Belausov.

»Kun Tjirikova!« tilføjer han.

U-vending

Jevgenijas stædige kamp vakte stadig mere opsigt. Også i kredse, som normalt ikke blander sig i politik. Kendisser, bloggere og musikere begyndte at støtte hende. For halvanden uge siden samlede rock-musikeren Jurij Sjevtjuk to tusind mennekser til en demonstration i centrum af Moskva. Fire dage senere greb præsidenten ind og beordrede byggeriet standset, indtil »nærmere analyser« er gennemført.

»Endelig viser Medvedev, at han tør lægge arm med banditterne,« mener Igor Belausov.

Men de fleste kommentatorer vurderer ikke, at der er tale om et opgør mellem den yngre Medvedev og den ældre Putin, der har siddet ved magten i 10 år. Nærmere om en sjælden imødekommelse af kritikere forud for et lokalvalg, hvor landets regerende parti, »Forenet Rusland«, ligger skidt i målingerne.

Derfor kan byggestoppet være kortlivet, siger mere kyniske iagttagere, der ikke udelukker, at skoven alligevel må lade livet efter valget. Det arbejder de lokale myndigheder i Khimki nemlig målrettet på. Bystyret er begyndt at samle underskrifter blandt offentligt ansatte - der har svært ved at sige nej til chefen - så motorvejen måske alligevel kan pløje sig gennem skoven.

Men det vil ikke ske, siger Jevgenija Tjirikova med et fast blik.

»Nu ved vi, at det nytter at protestere,« siger hun.