Mirakel eller galmandsværk?

Fødselsteamet på 46 læger og jordemødre var stolte, da en californisk kvinde i denne uge blev mor til OTTELINGER. I Danmark forsøger lægerne i dag med al magt at undgå tvillinger og trillinger.

Hos de troende blev det set som Guds velsignelse. Hos verdenspressen en nyhed, der var værd at sende hele kavalleriet efter. For lægerne var begivenhederne på fødegangen en udfordring, man kunne være stolt af at sætte på sit CV.

Mandag i Los Angeles, USA, fødte en kvinde otte børn på fem minutter. Seks drenge og to piger født i 30. uge, hver mellem 680 og 1.470 gram store. Et fødselsteam på 46 læger, jordemødre og sygeplejersker stod klar, børnene synes mirakuløst at trives, og den frejdige mor har meddelt, at hun agter at amme samtlige børn selv.

Ottelinge-fødslen på Kaiser Permanente-hospitalet i forstaden Bellflower har i USA næsten fået status som Houston River-nødlandingen tidligere på måneden. En solstrålehistorie, der vidner om menneskelig styrke og giver frisk mod i en mørk tid. Men mens gavekurve, pengekonvolutter og blomster vælter ind, og familien øver sig på mindst 50 bleskift og 42 timers non-stop amning i døgnet, har kritiske røster fundet vej gennem den pastelbløde baby-eufori. For baby A, B, C, D, E, F, G og H er ikke resultatet af almindelig aktivitet hjemme på lagnet, men af reagensbehandling, hvor otte opsatte, befrugtede æg – mod lægernes forventninger – alle blev til børn. Lægerne ville, kom det frem fredag i amerikanske medier, gerne fjerne nogle af fostrene igen. Men moderen nægtede at vælge et eller flere fostre fra.

»Mit spørgsmål er, hvem hulen der har sat så mange fostre op i denne dame, og hvorfor det ikke er ulovligt? Det er totalt uansvarligt,« siger Dr. Gilberg-Lenz, en erfaren flerfødsels-gynækolog til flere amerikanske medier. En af USAs førende forskere på fertilitetsområdet, klinisk embryolog Michael Tucker, supplerer:

»Når vi ser sådan noget i fertilitetsverdenen, giver det os myrekryb,« siger han til Los Angeles Times, mens andre læger bruger ord som »vanvid«, »galmandsværk« og »uønskeligt«.

HERHJEMME TAGER fertilitetslægerne sig også til hovedet. For dem er alt over ét barn i en graviditet en kæmpe-ups’er:

»Jamen, det duer jo ikke. Det er muligvis gået godt med børnene i USA, men det er jo aldrig godt. Set ud fra en lægelig betragtning må man primært være bekymret for børnenes helbred. Otte børn er fuldstændig grotesk; enhver kan forstå, at menneskekroppen slet ikke er gearet til en hel daginstitution,« siger Anders Nyboe Andersen, overlæge og leder af Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

Skæbnen for historiens få dokumenterede tilfælde af ottelinger har da også været grum. Det første kendte tilfælde af en ottelinge-fødsel var i Mexico i 1967. Alle børn døde. En tyrkisk kvinde mistede sine otte babyer i 1985, og efter en heftig debat om fosterreduktion måtte en britisk kvinde – med hele den engelske offentlighed hængende over skulderen – i 1996 se alle sine otte spædbørn dø. For ti år siden blev en nigerianskfødt kvinde mor til otte bittesmå børn, men en pige på blot 292 gram døde en uge gammel. Parret – der har kaldt deres overlevende børn alle varianter af »Gud er stor«, »Gud er min leder« og »Gud kender min vej« på nigeriansk – overlever på et gratis hus, tre job og indtægter fra en velgørenhedsfond.

»De er en velsignelse,« siger moren til børnene, Nkem Chukwu.

En velsignelse. Men en temmelig krævende én af slagsen, hvad familien til den nybagte ottelinge-mor på Kaiser Permanente også giver udtryk for. Mormoren, Angela Suleman, udtalte sig kortfattet offentligt fredag – og lod bl.a. forstå, at morfaren nu tager et arbejde som entreprenør i Irak for at forsørge familien. Status på faderen til ottelingerne forlød der intet om.

LANGT DE FLESTE af de opsigtsvækkende flerfoldsfødsler er sket i de seneste 25 år, hvor man har set firlinger, femlinger, sekslinger og sågar syvlinger født overalt i verden. I de seneste ti år har mindst tre sæt syvlinger set dagens lys i USA og Saudi-Arabien, og der menes at være mindst 33 sæt nulevende femlinger rundt om i verden.

Antallet af de mere almindelige tvillinger og trillinger er ganske enkelt boomet. Også i Danmark. I 1970erne og 1980erne lå antallet af tvillingefødsler konstant på én procent af samtlige danske fødsler, dvs. at omkring 600 par kom til verden om året. Fra 1990 er antallet steget løbende frem til midt i dette årti, hvor 2,2 pct. af fødslerne bragte tvillinger til verden – over 1.400 par blev født i 2005.

Årsagen er kunstig befrugtning og dét, at kvinder over hele verden trækker deres første fødsel til 30-årsalderen. Det er kun 25 år siden, at danske forskere frembragte det første reagensglasbarn herhjemme. I dag kommer 7,2 pct. af en årgang til verden med kunstig hjælp. Og det kan ses i statistikkerne.

I de seneste 100 år er 32 sæt firlinger født herhjemme. De 25 har været siden 1990. Antallet af trillinger er steget fra et gennemsnit på under ti sæt om året til knap 40 sæt årligt i 1990erne.

DÉN UDVIKLING er de danske fertilitetslæger i hastige skridt i gang med at rulle tilbage.

Vi vil i fremtiden se langt færre tvillinger og trillinger på gaden i danske byer, hvis det står til dem, der hjælper til med at undfange knap 5.000 danske børn »kunstigt« hvert år. Skandinaviske læger har været de førende i verden, når det gælder at undgå et scenarium som Bellflower-ottelingerne, siger Svend Lindenberger, læge på fertilitetsklinikken Nordica i København og én af reagensglaspionererne i 1983:

»Og det er især, fordi lægerne har god moral. Det er ikke ’heldigt’ eller ’lykkeligt’ med flerbørns-graviditeter. Det er medicinsk set en bekymrende tilstand for mor og børn – og det begynder allerede ved to fostre. Derfor ønsker vi reelt ikke tvillinger,« siger han.

Risikoen for at føde tidligt – og den deraf følgende helbredsrisiko for børnene – stiger fire-fem gange ved tvillingegraviditeter. For trillingegraviditeter er risikoen 47 gange større end normalt. Samtidig følger en række risici. Mens moderen udsætter sig selv for fostervandsforgiftning, forhøjet blodtryk og sukkersyge, kan følgerne for børnene være alt fra vejrtrækningsbesvær til spastisk lammelse og død.

I JANUAR 2007 udstedte Sundhedsstyrelsen derfor en ny vejledning om kunstig befrugtning, som betyder, at man i dag kun må lægge ét befrugtet æg op i kvindens livmoder, med mindre kvinden har passeret de 37 år eller har ekstremt »dårlige«, ufrugtbare æg. En vejledning, der lå helt på linje med lægernes egen forskning og handlemåde gennem flere år.

»Hvis der kommer to sunde tvillingebørn, er det selvfølgelig herligt, mageløst og lykkeligt. Men set fra et medicinsk synspunkt er vores politik: Kvinderne kan få så mange børn, som de vil, men helst ét barn ad gangen. Trillinger er en decideret fiasko for vores arbejde,« siger Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalet, der understreger, at han taler udelukkende fra et lægeligt synspunkt. Han er nemlig selv énægget tvilling.

Resultaterne af fertilitetslægernes nye strategi har været opsigtsvækkende. I 2002 resulterede knap hver fjerde vellykkede kunstige befrugtning i en flerfoldsgraviditet. I år ventes det tal at være reduceret til 15 procent, og målet er at komme på svensk niveau, dvs. under ti procent. Trillinger har Svend Lindenberg ikke oplevet på sin klinik i umindelige tider. Og på Rigshospitalet er det halvandet år siden.

OMVENDT VIL LÆGERNE aldrig fuldt kunne kontrollere befrugtningsprocessen, så tvillinger og trillinger forsvinder formentlig aldrig helt som det ekstraordinære og charmerende lille puds fra naturens side, som de er, siger Anders Nyboe Andersen:

»Ligegyldigt hvad man beslutter bag skrivebordet, er naturen lusket. Ved reagensglasbehandling tager vi æggene ud og har helt styr på antallet. De tvillinger, vi ser i dag, fødes typisk af kvinder, der har fået hormoner og derefter er insemineret. Medicinen kan have fremprovokeret et større antal æg – og så har vi en potentielt uheldig situation,« siger Anders Nyboe Andersen.

SÅFREMT BELLFLOWER-OTTELINGERNE overlever, vil de være de første ottelinger nogensinde. Og de kommer ikke til at mangle selskab eller babysittere.

Med de otte små nye familiemedlemmer kommer ottelinge-moderens børneflok op på 14. Som medierne rapporterer med lige dele fascination og forargelse, har hun i forvejen et sæt toårige tvillinger, en treårig, en fem-, seks- og syvårig hjemme i det to-tre værelses parcelhus.

Den medicinske udfordring blev muligvis klaret. Men med 14 børn har moderen vist brug for et par mirakler eller to på daglig basis de næsten 18 år. Som mormoren sagde med en af historiens største underdrivelser til Los Angeles Times:

»Det bliver vanskeligt.«