Minister frygter »afskedsgave« fra afgående kommissær: »Det er op ad bakke«

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har på ny luftet sin bekymring blandt europæiske kolleger for en omdiskuteret forordning, der vil tillade vandrende EU-borgere at optjene sociale ydelser hurtigere end hidtil. Aktuelt er frygten, at den afgående arbejdsmarkedskommissær som det sidste vil trumfe reglerne igennem.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen var i sidste uge i Luxembourg, hvor han igen slog fast, at Danmark er modstandere af fordordning 883. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Om lidt er det forbi for Marianne Thyssen. I fem år har den belgiske politiker været arbejdsmarkedskommissær i Jean-Claude Junckers kommission, og som de fleste andre kommissærer afventer hun nu blot, at den nye kommissionsforkvinde, Ursula von der Leyen, får samlet og godkendt det nye hold, der skal tage over.

Thyssens tid har været relativt stille, endda udramatisk, og måske er det derfor, at hun øjner en chance for at sætte et sidste aftryk.

Det er i hvert fald frygten, hvis man spørger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Sagens kerne: En revision af forordning 883 er – sit kedelige navn til trods – et styk eksplosiv politisk lovgivning, der skal sikre en bedre koordinering af sociale ydelser mellem EUs medlemslande. Forordningen skal gøre det lettere og hurtige for vandrende EU-borgere at få adgang til dagpenge.

Det indebærer blandt andet, at EU-borgere, der arbejder i Danmark, vil kunne optjene ret til danske dagpenge hurtigere end hidtil. I dag skal man have betalt til en dansk a-kasse i tre måneder for at få ret til dagpenge – med en revision af forordning 883 vil den ret blive en realitet efter én måned.

Arbejdstagerne skal dog fortsat have været medlem af en a-kasse i sit hjemland eller et andet EU-land i minimum ét år, før man kan benytte sig af ordningen.

Skudt til hjørne

Danmark har fra begyndelsen været imod forslaget. Den danske dagpengesats er markant højere end i langt størstedelen af de øvrige EU-lande, og frygten er, at en lettere adgang indebærer en højere risiko for spekulation og bedrageri blandt udenlandske arbejdere.

I foråret lykkedes det Danmark og en række øvrige lande at blokere forslaget fra at blive vedtaget, selv om Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og forhandlere fra rådet var blevet enige om en aftale under de såkaldte trilogforhandlinger. Danmark var en del af en lille klub, der i samlet flok var nok til at udgøre et blokerende mindretal – flere end fire lande – og dermed blev forslaget i første omgang udskudt til efter parlamentsvalget i maj og til, at en ny kommission var på plads.

Og så er vi tilbage ved en bekymret Peter Hummelgaard. I sidste uge var han til ministermøde i Luxembourg, hvor han selv rejste spørgsmålet for sine kolleger og den kommende arbejdsmarkedskommissær, Thysssens afløser, Nicolas Schmit.

»Vi har en idé om, at man i øjeblikket varmer op til at få det her klappet af inden det næste rådsmøde i december,« siger Peter Hummelgaard.

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

»Vi kan se, at der er nogen i det blokerende mindretal, der begynder at skride i svinget.«


Årsagen er, at den nye kommission lader vente på sig. Oprindeligt var planen, at Ursula von der Leyens nye kommission skulle være på plads 1. november, men et dramatisk kommissærhørings-forløb har foreløbig udskudt det til 1. december.

Det har givet det nuværende kommissærhold – heriblandt Marianne Thyssen – mulighed for at arbejde videre med at føre deres politiske projekter ud i livet.

Lige om lidt er Marianne Thyssen ikke længere arbejdsmarkedskommissær, men noget tyder på, at den belgiske politiker kæmper for at sætte et sidste – og set med danske øjne – markant aftryk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix.

Og den belgiske kommissær har tilsyneladende øjnet revner i den dæmning, der hidtil har udgjort det blokerende mindretal, mener Peter Hummelgaard.

»Vi kan se, at der er nogle i det blokerende mindretal, der begynder at skride i svinget, og som er villige til at handle, og vores kamp er at holde fast i de positioner,« siger ministeren og tilføjer:

»Men det er op ad bakke.«

Den lange bane

I 2017 var det 41 ud af 124.412 EU-borgere, der arbejdede i Danmark, som benyttede sig af de nuværende dagpengeregler. Med andre ord tilsiger statistikken ikke en østeuropæisk invasion af de danske dagpengekasser, i fald forordning 883 skulle blive en realitet.

Peter Hummelgaard er da også mere bekymret for konsekvenserne på den så usikre »lange bane«.

»På den korte bane er det ikke, fordi det her får store økonomiske omkostninger. Vores store bekymring er, at på et stadig mere bevægeligt europæisk arbejdsmarked kan der komme spekulation i den her slags, og i sidste ende risikerer vi, at det vil svække opbakningen til den danske model herhjemme,« siger ministeren.

Peter Hummelgaard slår fast, at man nu vil afvente og se, om kommissionen præsenterer noget forud for det næste rådsmøde, der finder sted 10. december.

Foruden Danmark er Tyskland, Holland og Belgien blandt de medlemmer, der hidtil har været imod forordningen.

Michael Alsen er Berlingskes EU-korrespondent