Mindst en død i togulykke i Luxembourg

Ifølge lokalt politi er mindst en død efter en togulykke i Luxembourg.

Togulykke i nærheden af Bettembourg, Luxembourg. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER

Mindst en er død og adskillige er såret efter en togulykke i Luxembourg tirsdag. Det oplyser det lokale politi.

Ifølge politiet skete ulykken, da et passagertog kørte sammen med et godstog.

Passagertoget var kørt fra den franske by Thionville i det nordøstlige Frankrig og ramte godstoget i nærheden af byen Bettembourg i Luxembourg tæt ved den franske grænse omkring klokken 9 tirsdag morgen, oplyser politiet.

/ritzau/AFP