Mindst 20 dræbt ved selvmordsaktion i Irak

Mindst 20 personer omkom onsdag i den irakiske by Baiji ved en selvmordsaktion mod en politistation.

En selvmordsbombemand dræbte onsdag middag mindst 20 personer ved en politistation i byen Baiji 180 kilometer nord for Iraks hovedstad, Bagdad. Det oplyser lokal politi.

Mindst 40 personer blev såret ved aktionen, heraf flere alvorligt.

Bombemanden kørte en lastbil fyldt med sprængstoffer ind på en politistation og bragte den til sprængning.

En læge sagde, at der blandt de dræbte både var politifolk og civile.

/ritzau/