En mortergranat, der landede i en skole i den syriske hovedstad, Damaskus, dræbte onsdag mindst 11 skoleelever, skriver Reuters.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder fandt angrebet sted i byens østlige del.

Der er endnu ikke tal på, hvor mange der er sårede.

Samtidig frygtes antallet af dødsofre at stige, da tilstanden hos mange af de sårede børn er kritisk.

BNB