Mindre terror globalt - men terrordrab i Vesteuropa er steget dramatisk

For andet år i træk bliver færre mennesker dræbt i terrorangreb på globalt plan, men antallet af terrordræbte i Vesteuropa er vokset dramatisk. Næsten på niveau med 1970erne. Det viser data fra University of Maryland.

På billedet ses Krystalgade i København, hvor politibetjente bevogter synogogen. Synogogen og Krudttønden blev angrebet den 14-.15. februar. To personer ud over terroristen selv blev dræbt. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Globalt er terroren på tilbagetog.

Både i 2015 og 2016 er både antallet af dødbringende angreb og antal dræbte faldet. Det viser Berlingskes opgørelse på baggrund af University of Marylands Global Terrorism Database, der så vidt muligt registrerer alle terrorangreb.

I databasen er registreret ca. 7.700 dødbringende terrorangreb og ca. 38.000 dræbte personer i 2015 på verdensplan, mens det tilsvarende tal i 2016 var faldet til ca. 7.000 angreb og 35.000 dræbte.

Dermed fortsætter den nedadgående udvikling, der begyndte, efter statistikkerne nåede rekordhøjde i 2014 med ca. 44.000 dræbte.

Tallene, der viser færre dræbte, kaldes »ret solide« af University of Maryland, men bør tages med varsomhed. Faldet drives nemlig særligt af et lavere antal dræbte i svært tilgængelige områder, nemlig Nigeria, Syrien og Yemen.

Sikkert er det til gengæld, at Vesteuropa oplever flere terrorangreb og flere dræbte end for blot få år siden. Ifølge databasen er tallet vokset fra seks registrerede døde i 2014 til 238 personer i 2016.

For at finde højere drabstal skal vi helt tilbage til 1988, hvor over 400 blev dræbt i Vesteuropa, hvilket særligt skyldes bomben om  bord på det transatlantiske fly, der blev sprængt i luften over området Lockerbie i Skotland.

Stor grafik:

Artiklen fortsætter under grafikken...

»En forklaring på stigningen i Vesteuropa kan være, at Islamisk Stat for nogle år siden opfordrede til, at sympatisører skulle blive i Europa og udføre angreb, i stedet for at tage til »kalifatet« for at kæmpe. Via deres nyhedsmedie, Dabiq, opfordrede IS bl.a. sympatisører til at udføre angreb med lastbiler,« siger Carsten Bagge Laustsen, terrorforsker og lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

I 1970erne lå tallet på ca. 265 dræbte i gennemsnit pr. år.

Helt så højt er det dog ikke i dag ifølge databasen. Men terroren opfattes som mere farlig af almindelige civile, fordi terroristernes mål har ændret sig, forklarer lektoren.

»Terroren er blevet mindre fokuseret, end da for eksempel Rote Armee Fraktion i 70erne gik efter at eliminere nøje udpegede mål, for eksempel politikere og virksomhedsledere. I dag er terroren overordnet set mere katastrofal. Man går efter at ramme flest mulige tilfældige mennesker, og det fremkalder en mere intens frygt, fordi enhver nu kan tænke, at de også selv kan blive ramt,« siger Carsten Bagge Laustsen.

Hvordan løser vi terrorproblemet i Vesteuropa?

»Den mest effektive terrorbekæmpelse søger at påvirke viljen til at udøve terror. Og for at påvirke denne vilje er det bedste en bredspektret indsats, hvor vi forsøger at løse en række samfundsstrukturelle problemer. Terrorpolitik er måske ikke det bedste værn mod terror. Det er måske snarere socialpolitik, integrationspolitik, arbejdsmarkedspolitik og boligpolitik. Det hjælper naturligvis ikke, når folk først har fået den tanke, at de vil slå andre ihjel. Her bliver overvågning og politiets og efterretningstjenestens arbejde centralt.«

Det norske forsvars forskningsinstitut registrerer også vesteuropæiske terrorangreb. Deres database indeholder et højere antal terrorangreb i Vesteuropa end den amerikanske database. Heraf fremgår det, at 285 er blevet dræbt i terrorangreb i 2016.

Se i videoen nedenfor, hvor og hvor hårdt terrorangrebene har ramt rundt omkring i verden siden 1970.