Millioner kan være smittede

I Mexico er der måske millioner af smittede med svineinfluenza. Det vurderer to af Danmarks førende viruseksperter, der samtidig ser det som et tegn på, at sygdommen kan være ret fredsommelig.

Mexico Citys metro i går. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ronaldo Schemidt / AFP

- Det kan ikke udelukkes, at der er titusinder, hundredtusinder, måske millioner af tilfælde i Mexico.

Sådan lyder vurderingen af antallet af mexicanere, der er smittet med svineinfluenza, fra direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen.

Det høje tal bakkes op af en af Danmarks førende viruseksperter, overlæge Lars P. Nielsen, der er verdenssundhedsorganisationen WHOs danske kontaktperson på virusområdet.

»Det er en vurdering, jeg er meget enig i. Vi ser sandsynligvis kun toppen af isbjerget i Mexico,« siger han.

Mange smittede tegner godt
Begge eksperter understreger imidlertid, at det muligvis meget store antal smittede bør anses for en beroligende snarere end foruroligende omstændighed.

- Det betyder jo, at svineinfluenzaen i sin nuværende form opfører sig nogenlunde som en almindelig sæsoninfluenza, hvor man typisk ser en dødelighed på et par promille af de smittede, siger Lars P. Nielsen og understreger, at den nye mexicanske virus slet ikke bærer de samme farlige kendetegn, der karakteriserede virussen bag Den spanske syge, der lagde op mod 50 mio. mennesker i graven omkring 1918.

En normal influenzaepidemi smitter ca. en fjerdedel af befolkningen. Mexicos befolkningstal er på 111 mio.

Man kan ikke gætte antal smittede
Men det er ikke et normalt influenzaudbrud vi har i Mexico påpeger overlæge Jens Ole Nielsen, der er Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver i epidemiske sygdomme. Han er enig i, at vi kun har set toppen af isbjerget, men han vil ikke gætte på, hvor meget der befinder sig under vandskorpen.

- Der er ikke meget normalt ved det her influenza-udbrud. Eksempelvis er et udbrud i Mexico på denne årstid unormalt. Man kan ikke gætte, hvor mange der enten har eller har haft svineinfluenza - alle gæt er lige gode. Vi skal holde os til facts.

Nils Strandberg Pedersen direktør for Statens Serum Institut bakker sine tal op:

- Af informationerne fra Mexico fremgår det, at mange må have haft eller har influenza. Langt flere end de officielle tal. Det er den bedste forklaring på, at så mange rejsende udlændinge er blevet smittet og har bragt smitten til USA, Canada, Europa og mange andre lande i verden.

style="text-align: left; background-color: rgb(228, 237, 228); width: 410px;"
border="0" cellpadding="0" cellspacing="3"> style="font-weight: bold;">
H1N1-kort fra Berlingske Tidende
Kort over H1N1 influenzaen (svineinfluenza): Sorte nåle markerer mistænkte tilfælde, Gule nåle markerer bekræftede tilfælde og røde markerer steder med dødsfald. Se kort i fuldstørrrelse