TEL AVIV

Men de unge er ligeglade med moralpræk, og da spændende jobs og karrieremuligheder er ukendte begreber for de fleste, så er det de arabiske sattelit-tv stationer, der tager de unges opmærksomhed.

Som i forrige uge, da Libanesisk TV sendte finalen på Superstar, den arabiske verdens »Stjerne for en aften«. 3,2 mio. seere deltog i afstemningen, som faldt ud til fordel for Libyens Ayman al-Aatar.

Han slog i popularitet den palæstinensiske Ammar Hasan. Men det var kun fordi, siger rygtet, at Libyens enehersker Gadafi har postet millioner af dollars i gratis telefonopkald for alle, der ville stemme på landsmanden.

Den unge palæstinensiske sanger har til gengæld taget hele det besatte Palæstina med storm. Islamister og terrorgrupper holdt for en stund pause i aktiviteterne for at følge sangerdysten på fjernsynet, for som den unge Ammar Hasans far sagde: »nogle kæmper for Palæstina, min søn synger for Palæstina.«I Iran er det en intellektuel poet og rap-sanger, der begejstrer sine fans. I sine sange tager Shahkar Binesh-Pajouh fat på arbejdsløshed, fattigdom og alt for vestligt make-uppede iranske piger. De unge elsker det, mens det konservative teokrati er noget mere tilbageholdende i begejstring.

Det tog soledes den iranske rapper fire år at få godkendt sin CD - og så måtte han endda fjerne seks af sine ti sange.

I Libanon ser muslimske ledere med mistro og bekymring på det populære TV-program Star Academy.

Det er en kopi af et tilsvarende fransk underholdningsprogram - en slags blanding af Robinson, Big Brother og Stjerne for en aften. 16 kandidater fra en halv snes arabiske lande - både Saudi Arabien, Egypten, Kuwait og Tunesien er med - bliver indlogeret under samme tag

Og så gælder det om at synge, danse og spille komedie for at undgå at blive den ene, der en gang om ugen stemmes ud.

Men oh ve, oh skræk. Både drenge og piger er med i programmet, og det huer ikke alle i en region, hvor privatliv er tabu og hvor kønnene de fleste steder er skarpt adskilt.

»Det er umoralsk at lade unge arabiske drenge og piger bo sammen. Djævelen kan komme der,« mener den libanesiske shaikh Samir Zaini.

Det forstår den 16-årige Elsa slet ikke. Hun sidder klistret til skærmen hver gang, for som hun sagde for nylig til det franske nyhedsbureau: »Jeg troede at alle unge arabere fra Golf-staterne var fundamentalister. Men jeg kan jo se, at de er ligesom os. De er åbne over for verden, men det er bare forbudt for dem at sige, hvad de mener derhjemme.«

Et af de steder, hvor ytringsfriheden er stærkt begrænset, er i Saudi Arabien. Ikke mindst for kvinder, som skal bære slør og som ikke kan færdes på gaden uden at være i selskab med et mandligt familiemedlem, der skal passe på hende.

Det var derfor lidt af en international overraskelse, da den arabiske London-avis Dar al Hayat for nylig kunne berette, at det olierige Saudi Arabien har hele 27.000 forretnings-kvinder registreret. Næsten en tredjedel af dem bor i hovedstaden Riyad.

De saudiske business-kvinder står for investeringer på to milliarder Rial - mere end tre milliarder kroner, så den saudiske regering har fået øjnene op for det økonomiske potentiale.

Handelsministeriet har åbnet et servicecenter for kvindelige forretningsledere. Og man har planer om at udvikle en særlig industri-park udelukkende for kvinder.

Regeringen har nemlig indset, at mange kvinder besidder betydelige formuer, der bør investeres. Handelsministeren sagde for nylig, at kvindernes økonomiske potentiale udgør 70 pct. af den samlede opsparing i Saudi Arabiens banker. Den fundamentalistiske islamiske bevægelse Det Muslimske Broderskab har i årevis været forbudt i Egypten. Alligevel opererer organisationen frit, og Broderskabet har sågar medlemmer af det Egyptiske parlament. De er blot valgt under et andet navn.

I et forsøg på at undertrykke de uønskede fundamentalister har organisationens avis været lukket i lang-evige tider. Men det har ikke i disse cyberspace-tider hindret Broderskabet i at komme ud med sine budskaber til enhver, der kan læse arabisk.

Broderskabet har naturligvis en officiel hjemmeside, hvor nyheder om organisationens aktiviteter blev offentliggjort sammen med de seneste islamisk-relaterede nyheder.

Men pludselig for et par måneder siden var det slut. Først blev direktøren for hjemmesiden arresteret og anklaget for at have udsendt informationer, der havde til formål at piske en stemning op mod regeringen. Også hjemmesidens kontor blev lukket. Men selve internetadressen kunne køre videre, eftersom Internettet jo pr. definition ikke skal kunne kontrolleres.

Men så i sidste uge var det slut. Pludselig var der ikke længere adgang til ikhwanonline.com i Egypten. Heller ikke i Saudi Arabien har man i de sidste par måneder haft adgang til hjemmesiden, og et forsøg på at skaffe sig et andet domænenavn mislykkedes også for Det Muslimske Broderskab.

Organisationen beskylder de egyptiske og den saudiske regeringer for at lægge et filter ind og censurere Internettet. Præcis som man gør i Kina og tidligere i Irak.

Det egyptiske indenrigsministerium hævder, at det ikke er dem, der har opereret som Big Brother over for ubehagelige hjemmesider. Men blokeringen er faldet helt i tråd med tre års dagen for 11. september-angrebet på USA.

I Det Muslimske Broderskab har man småt indstillet sig på, at Internettet er lukket land i Faraoernes land, fordi »regeringen fortsætter med at undertrykke den islamiske indflydelse i Egypten«.