»Militærkup er noget andet i Tyrkiet«

Med tilbageholdt åndedræt har dansk-tyrkiske politikere fulgt de dramatiske begivenheder i et nu yderligere polariseret Tyrkiet. Udenrigs­minister Kristian Jensen frygter præsident Erdogans reaktion.

Erdogan-tro tyrkere angriber en tank bemandet med soldater, der deltog i kupforsøget, natten til lørdag ved indkørslen til Atatürk-lufthavnen i Istanbul. Foto: Selahattin Sevi/SIPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det er et ordentligt skub væk fra stabiliteten i Tyrkiet, og udfordringen er nu, hvordan præsident Erdogan vælger at reagere.«

Sådan siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) i mobilen til Berlingske fra det store europæisk-asiatiske ASEM-topmøde i Mongoliet, hvor han har fulgt intenst med i det mislykkede militærkup i Tyrkiet natten til lørdag. Et mislykket kup, der paradoksalt nok kan føre til indskrænkelse af det i forvejen svækkede tyrkiske demokrati.

»Frygten er, at Erdogan nu strammer op på alle de punkter, hvor vi har haft en dialog. Det vil bl.a. sige på ytringsfrihed, pressefrihed og politisk opposition. Men vi er først nødt til at se, hvad der sker i Tyrkiet, før vi drager forhastede konklusioner,« siger ministeren, der samtidig slår fast, at det »aldrig vil være et fremskridt at erstatte en demokratisk valgt regering med militær magt«.

Den samme holdning har man grundlæggende blandt dansk-tyrkiske politikere. Dog med nuancer.

»Et militærkup er noget andet i Tyrkiet, end det ville være i en lang række andre lande,« fastslår Fatma Öktem, der var Venstre-folketingsmedlem fra 2011 til 2015, og som med tilbageholdt åndedræt fulgte den overraskende og dramatiske udvikling i landet natten til lørdag.

»Som demokrat er det underligt for mig at skulle sige det, men militæret har været garant for demokratiet i Tyrkiet. Når religionen har taget for meget over, og de totalitære har været for meget på banen, så har militæret grebet ind.«

Det indebærer ikke, at hun direkte har støttet kupforsøget. Men hun frygter, at den styrkede præsident Recep Tayyip Erdogan nu vil slå ind på en komplet nultolerancepolitik over for kritikere og føre den store nation ind på en splittelsens vej.

»Erdogans tilhængere er meget loyale og tilbeder ham nærmest, og de er nu mere forbundne og aggressive end nogensinde tidligere. Omvendt har mange andre fået nok af hans autoritære og diktatoriske ledelsesform, så det tyrkiske samfund står nu mere splittet end nogensinde før. Polariseringen er styrket, og i værste fald kan det føre til borgerkrigslignende tilstande i et Tyrkiet, som risikerer at blive forladt af akademikere og journalister.«

Erdogan bruger bøn og moskéer

Yildiz Akdogan, formand for netværket for Tyrkiet i EU og socialdemokratisk folketingsmedlem, forudser en »systematisk heksejagt« mod Erdogan-kritikere i landet. En jagt, man i nogen grad kan hævde blev indledt lørdag, bl.a. med fjernelsen af over 2.700 dommere fra deres job.

»Erdogans magtbeføjelser bliver styrket markant. Han går fra at være en symbolsk leder til at være en politisk stærk leder. Domstolenes rolle bliver udhulet, pressefriheden bliver begrænset, og på de sociale medier begynder hans tilhængere nu at tale om at genindføre dødsstraffen, hvilket er et meget voldsomt signal at sende,« siger hun.

Samtidig finder hun det bekymrende, at Erdogan natten til lørdag sendte en pressemeddelelse ud til alle landets moskéer om at kalde til bøn og dermed bruge religionen til at samle folk omkring sig. Hvorefter han lander i Istanbul som »den største sejrsherre«.

»En tyrkisk veninde skrev, ironisk, til mig, at hun havde overværet et show, hvor Supermand fløj ind og reddede det hele.«

Yildiz Akdogan har også hæftet sig ved, at udenlandske statslederes reaktion kom meget sent og tøvende. Hvilket ifølge hende viser, at Europa og USA ikke officielt støtter et militærkup, men at man omvendt har det meget svært og ambivalent med Erdogan.

»Det bliver spændende at se, hvor hårdt EU nu tør gå til Erdogan for at fastholde ham på en demokratisk linje. Det sidste, de ønsker, er et mere ustabilt Tyrkiet.«