Militæranalytiker: Nu kan de donerede våben bruges af Ukraine

Samtidig lader det til, at debatten om, hvorvidt vestligt donerede våben må bruges til angreb i Rusland, er forstummet.

Danmark har blandt andet doneret Leopard 1- og 2-kampvogne til Ukraine. Dette billede er taget, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i maj 2023 besøgte en militærbase i Tyskland, hvor ukrainere er blevet trænet i at bruge kampvognene. Klaus-Dietmar Gabbert/AP/Ritzau Scanpix

De seneste par dage har der været meldinger om kampe i den russiske Kursk-region, hvor ukrainske styrker nu menes at kontrollere flere byer i området.

Den nye flanke i krigen gør, at vestligt donerede våben nu i højere grad kan bringes i spil end tidligere. Det mener Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).