Milanos muslimske hjerte

En stor muslimsk dagligstue eller en fabrik, der producerer terrorister? Milanos muslimske miljø blev berygtet i hele Europa, da byens moské blev sat på CIAs sorte liste. Et rygte som moskéens spidser forsøger at ryste af sig, men som ikke er blevet nemmere, efter en imam fra Perugia for nyligt blev afsløret som leder af en terrorskole.

Muslimer til fredagsbøn uden for Italiens mest omtalte moske, der efter 11. september 2001 blev sat på CIA's sorte liste. Italiens terrorrede nummer ét, blev den kaldt.<p>Foto: Danielle La Monaca / Reuters Fold sammen
Læs mere

MILANO: Malingen skaller af, og vinduerne er slørede af snavs. Mænd strømmer mod moskéen. Snakken går på arabisk, og duften af kebab kildrer fimrehårene.

Udover et bilværksted huser baggården Italiens mest omtalte moské, der efter 11. september 2001 blev sat på CIAs sorte liste. Italiens terrorrede nummer ét blev den slidte bygning på Viale Jenner kaldt. I dag er Milanos muslimske hjerte under konstant overvågning, hvilket betyder, at det banker mere for brugernes problemer end sharia og jihad i hvert fald på overfladen.

Moskéen er ikke meget mere end en stor lejlighed beklædt med slidte persiske tæpper og bogreoler. Mænd med snavs i ansigtet og tænder i forrådnelse sidder på gaden foran moskéen og sludrer. De kommer hver dag for at få et måltid mad i det lille køkken i underetagen af det islamiske kulturcenter, hvor tre mænd er ved at partere en okseskank. Her kan de spise sig mætte for få euro eller købe alt fra halalkød på dåse til tandpasta i den lille butik.

Temperamentsfuld imam
Det muslimske miljø i Milano kom i myndighedernes søgelys i midten af halvfemserne. I 1995 blev ca. 80 mennesker anholdt, da man frygtede, at de var med til at planlægge terror.

I det internationale efterforskningsarbejde dukkede moskéens navn op som transithal for terrorister blandt andet en af mændene bag Madrid-bomberne, der den 11. marts for tre år siden slog 191 mennesker ihjel i den spanske hovedstad.

En af de kontroversielle figurer var imamen Abu Omar Hassan Mustafa Osama Nasr der i 2003 blev kidnappet af CIA få meter fra moskéen. Han blev udleveret til sit hjemland Egypten hvor han siden har fortalt, at han blev tortureret som et led i CIAs udleveringsprogram »extraordinary rendition« (ekstraordinær udlevering, red).

»Han havde det hele i munden. Abu Omar havde mange kontroversielle ideer, men en egentlig ekstremist, tror jeg ikke han var,« siger Hamid Shari, der er moskéens sekulære talsmand.

Han kom til Italien for 40 år siden, dengang Libyen svømmede i oliepenge, og hans månedlige tilskud svarede til en italiensk bankdirektørs løn.

Pludselig er der problemer nede i gården. En arabisk mand bliver ved med at komme og genere, og Hamid Shari bliver nødt til at ringe efter politiet, da manden begynder at true med vold.

»Dette er et offentligt sted, hvor folk kommer for at bede, og vi kan ikke sige, at nogen har adgang og andre ikke har,« fortæller Hamid Shari, efter at han har fået løst problemet.

Det islamiske kulturcenter bliver brugt som mødested for muslimer, der har det til fælles, at de ikke har andre steder at gå hen, fortæller Shari.

»Her får de et måltid mad og hjælp til at finde et job eller søge om opholdstilladelse.«

Tæt på Europa
Milano er Italiens vigtigste centrum for islamisk ekstremisme af tre årsager, forklarer Stefano Dambruoso, der er ekspert i islamisk terrorisme ved Milanos anklagemyndighed:

»Milano er nær Europa både fysisk og psykologisk, der er tradition for muslimsk ekstremisme og et stærkt miljø,« siger han.

Halvdelen af alle de mennesker, der er blevet anklaget for terrorisme siden 1998, er derfor kommet fra Milano, forklarer han. Stefano Dambruoso frygter i dag først og fremmest for en helt ny gruppe af terrorister.

»Der er en helt ny generation af unge, der aldrig har været i Pakistan eller Afghanistan. De unge 18-19-årige er flygtet, fordi de havde brug for arbejde, eller fordi deres religiøse ideer ikke er accepterede i deres hjemland. Mange kommer her i vrede. Hvis de møder en »dygtig« imam, er de nemme at omvende til jihadister,« siger han.

En »dygtig« imam blev fornyligt afsløret i den italienske by Perugia, da italiensk politi optrevlede en terrorcelle og fængslede medlemmer, der opfordrede til terrorisme og angiveligt også var i gang med at planlægge terrorhandlinger.

Men en terrorhandling, forklarer Stefano Dambruoso, kræver opbakning fra baglandet, da den ofte får konsekvenser for en større gruppe af muslimer, når udvisningerne begynder.

Efterforskning i top
Loretta Napoleoni, der er en af Italiens førende eksperter i islamisk terrorisme, mener dog ikke, at Milano er hverken Italiens eller Europas centrum for islamisk terrorisme.

»Italien er ikke et udklækningssted for terrorister. Endnu,« siger Loretta Napoleoni.

Forskningen viser, fortæller Loretta Napoleoni, at terroristerne ofte er velintegrerede andengenerationsindvandrere.

»Men denne gruppe findes ikke i Italien. Her er immigration et relativt nyt fænomen, og immigranterne er ikke integrerede. Derfor ser vi de fleste terrorister fra Catalonien og Storbritannien særligt fra de pakistanske og irakiske miljøer.«

Begge eksperter er enige om, at terrorister ikke har nemt spil i Italien. Italiens antiterrorarbejde er i topklasse, da det er udviklet gennem mange år med trusler fra den venstreorienterede organisation »De Røde Brigader«, der først og fremmest hærgede landet i 1970erne, men også fra antimafia-efterforskningen.

»Hvis jeg var en jihadist, ville jeg bestemt ikke vælge Italien til et attentat. Det er meget svært at gennemføre,« siger Loretta Napoleoni.

En kontroversiel imam
Fra et snævert kontor forbereder moskéens imam Abu Imad sine prædikener.

»Som Imam bliver jeg nødt til at følge koranen og sharialovgivningen, som forbyder ekstremisme. Både folk, der ønsker at udbringe deres budskab med vold, men også dem, der drikker eller bruger penge på prostitution. Jeg taler hver dag imod begge dele, og når jeg ser, at folk er på den forkerte sti, forsøger jeg, at overbevise dem om at vælge den rigtige,« forklarer Abu Imad.

»Der er nogen, der mener, at jeg er ekstrem blot i min egenskab af at være en muslimsk præst med skæg og hat,« tilføjer han.

En journalist fra den private TV-kanal »Canale 5« fortalte for cirka seks måneder siden en anden historie. Klædt i burka og skjult kamera filmede hun Abu Imad, der talte om sharialoven som målet for Milano, og at de muslimske kvinder skulle huske hovedbeklædningen. Men de seneste fire år har moskéen, ifølge Milanos domstol, ikke været knyttet til islamisk terrorisme. Ikke som tidligere.

Sure på amerikanerne
Sagen om Abu Omar fylder meget i sognebørnenes bevidsthed. Foran moskéen sidder nogle af moskéens faste brugere. De hæver stemmerne, når de taler om den kidnappede Abu Omar.

»Det er blot endnu et eksempel på amerikansk arrogance,« fortæller en mand, der med et ben i gips tilbringer det meste af tiden på gaden foran moskéen.

»Det var ikke korrekt. De kunne anholde ham, hvis de havde beviser, men det havde de åbenbart ikke,« siger han.

At Italien i disse dage retsforfølger 26 amerikanske statsborgere in absentia og to daværende medlemmer af Italiens efterretningstjeneste i netop den sag begejstrer, men det gør Milanos politik over for det muslimske miljø til gengæld ikke. Kommunen havde lovet moskéen større lokaler, forklarer de, men besluttede i sidste minut at give lokalerne til en afvænningsklinik i stedet.

»Når indvandrere inden længe får stemmeret ved lokalvalgene, så kommer situationen til at se anderledes ud. Vi er efterhånden mange, og vi vil gøre vores stemme gældende,« siger Hamid Shari.