Mikael Sahlin er Sveriges tidligere ambassadør i Tyrkiet. Han kender præsident Recep Tayyip Erdogan.
Så han ved, at den tyrkiske præsident ikke sælger sig selv billigt.
Og derfor undrer Mikael Sahlin sig nu over, hvorfor Erdogan mandag aften – noget pludseligt – besluttede sig for endelig at nikke ja til at acceptere Sveriges NATO-ansøgning.
»Jeg vil meget gerne vide mere om, hvad man nøjagtigt er blevet enige om, og hvad der ændrede det billede, som virkede så låst,« siger Sahlin til Sveriges Radio.
»Hvilke nye ting har man kastet ind?«
Mandag eftermiddag deltog den svenske statsminister Ulf Kristersson i et møde med Erdogan og NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg. Da de kom ud fra mødelokalet, var en aftale på plads – men det er uvist nøjagtigt, hvad den indebærer.
»Den tyrkiske basarrunde er gudskelov ovre. Tilbage står at få at vide, hvad prisen blev,« skriver avisen Expressens politiske kommentator Göran Rosenberg på Twitter.
Er denne sætning svaret?
Flere svenske kommentatorer har påpeget, at der i NATOs pressemeddelelse om aftalen står en sætning om, at Sverige »aktivt vil støtte forsøget på at genoplive Tyrkiets EU-ansøgningsproces«. Før mødet sagde Erdogan, at han ville åbne for Sveriges NATO-medlemskab, hvis vejen bliver åbnet for Tyrkiets EU-medlemskab.
Det er »ikke ukontroversielt«, hvis Sverige nu aktivt vil støtte Tyrkiets forsøg på at komme med i EU, siger Mikael Sahlin.
»Jeg kan komme i tanker om del lande, der har et andet synspunkt,« siger den forhenværende ambassadør.
I løbet af de seneste 14 måneder har Erdogan flere gange krævet, at Sverige lægger afstand til kurdiske separatister, ændrer landets terrorlovgivning, åbner for våbensalg samt udviser kurdiske PKK-sympatisører til Tyrkiet.
Sverige har allerede ændret sin terrorlovgivning, således at det bliver strafbart at deltage i terrororganisationer. PKK – Kurdistans Arbejderparti – er på EUs terrorliste.