Midt i interviewet banker det pludselig på døren: »De har sgu kørt en kran herud. En kran! Til det lille flag!«
Interviewet skal egentlig handle om deres kamp for at blive boende. Om den jødiske fond, som for syv år siden gjorde krav på det hus, som Zuhairs familie har boet i siden 1966. Om husene, der konstant bliver smadret og alt det andet, verden glemmer. Men så er det, at sikkerhedsbetjentene kommer rullende med kranen. De har spottet et flag.