Mexicansk narkobaron flygtede fra topsikret fængsel gennem tunnel

Den rige og magtfulde mexicanske narkobaron Joaquin Guzman er flygtet fra et topsikret fængsel igennem en 1,5 kilometer lang tunnel.

Arkivfoto fra 2014, hvor mexicansk militær har fanget Joaquin Guzman. Nu er han på fri fod igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARIO GUZMAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De mexicanske myndigheder har fundet en over 1,5 kilometer lang tunnel, som den berygtede narkobaron Joaquin Guzman har brugt, da han lørdag forsvandt fra det topsikrede fængsel, han sad i.

Det oplyser Monte Alejandro Rubido fra Mexicos sikkerhedsmyndigheder søndag, skriver Reuters.

Tunnelen går fra Joaquin Guzmans celle og fører ud til en bygning, der ligger uden for Altiplano-fængslet, som ligger uden for Mexico City.

Det blev anset for at være en afgørende anholdelse i den verdensomspændende kamp mod narkotika, da Joaquin Guzman blev anholdt i 2014 efter at have været på flugt i årevis.

Da Joaquin Guzman, med tilnavnet »El chapo« på dansk »den korte« eller »stumpen«, var på fri fod, blev han anset for en af verdens mest eftersøgte personer. Han flygtede i 2001 fra et mexicansk fængsel efter at have bestukket vagter og gemt sig i en vasketøjskurv.

Den 168 cm høje narkobaron er flere gange figureret over magasinet Forbes liste over de rigeste og mest magtfulde mennesker på kloden.

Han har i årevis stået i spidsen for narkokartellet Sinaloa og deltaget i blodige kampe om blandt det nordamerikanske narkomarked.

Han har desuden opnået en nærmest legendarisk status, og der er skrevet flere sange om ham.

Ifølge CNN er Guzmans narkovirksomhed spredt over USA, Europa, Australien og det vestlige Afrika.

Joaquin Guzman blev lørdag sidst set, da han skulle i bad.

Ifølge Monte Alejandro Rubido er 18 personer i færd med at blive overført til Mexico City, hvor de skal afhøres om Guzmans flugt.