Det er dyrt at føre krig. Men der er ingen vej udenom. Europa og Danmark skal stille op og hjælpe med at finansiere Ukraines fortsatte kamp mod den russiske invasion.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S).

På vej ind til andendagen af EU-topmødet i Bruxelles stiller hun sig entydigt bag Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som hun mødtes med torsdag aften i Bruxelles.

Den danske statsminister fastslår samtidig, at Ukraines pengemangel er alvorlig og akut:

- Ukraine løber tør for penge nu. Det er sådan set allerede sket. De kan ikke købe det, de har brug for. De kan ikke producere det, de har brug for.

- Derfor kan vi også se, at Rusland rammer meget, meget hårdere ind i det ukrainske samfund, end vi så bare for kort tid siden.

- Så vi har et akutproblem med at finde finansiering for 2026, og vi skal sikre, at der er penge nok til at føre krig for i 2027, siger Mette Frederiksen.

Hun vil på topmødet tage spørgsmålet om Europas langsigtede finansiering af Ukraine op. Samtidig varsler hun, at støtten vil fortsætte fra dansk side.

- Der er et fortsat dansk tilsagn om at hjælpe Ukraine, siger Mette Frederiksen.

Ukraine vurderer selv, at landet i 2027 kan stå over for et samlet finansielt og militært underskud på op mod 78 milliarder dollar.

Det svarer til knap 70 milliarder euro eller omkring 520 milliarder kroner alene næste år.

Efter svære forhandlinger blev 24 af de 27 EU-lande - herunder Danmark -sidste år enige om at låne 90 milliarder euro til Ukraine for 2026 og 2027.

Det skulle dække to tredjedele af Ukraines finansieringsbehov i de to år. Den sidste tredjedel skulle komme fra internationale partnere som G7 og Den Internationale Valutafond, IMF.

Men det halter med at få tegnebogen op ad lommen for Ukraines venner uden for EU.

Nu har Ukraine behov for ekstra støtte fra EU, sagde Zelenskyj ved ankomsten til EU-topmødet.

Den ukrainske præsident bad både om hjælp til at sikre energiforsyningen hen over vinteren, indkøbe mere luftforsvar samt hjælp til at lukke hullet i budgettet for 2027.

Det sker på et tidspunkt, hvor modstanden mod at fortsætte krigen ser ud til at vokse i flere EU-lande.

I hvert fald har både AfD i Tyskland og Marine Le Pen i Frankrig fremgang i meningsmålinger, mens de taler om at skære hårdt i støtten til Ukraine.

EU-lande som Frankrig og Belgien kæmper samtidig med store budgetunderskud og stigende gæld, der gør det sværere at finde penge til Ukraine.

Mette Frederiksen peger på de indefrosne russiske midler som en mulig løsning.

- De indefrosne aktiver er det oplagte sted at kigge hen.

- Det tjener et dobbelt formål. Det vil både finansiere forsvaret for Europa, men det vil også betyde, at Rusland, der forårsager så mange ødelæggelser, selv kommer til at betale, siger Mette Frederiksen.

EU-landene måtte dog på topmødet i december sidste år opgive at nå til enighed om de indefrosne midler.

Belgien - hvor hovedparten af midler er indefrosset - sagde blankt nej. Det skete af frygt for sagsanlæg fra Rusland.

Enkelte andre EU-lande støtter Belgien, så idéen blev opgivet - på den baggrund valgte gruppen på 24 af de 27 EU-lande at optage lånet på 90 milliarder til at hjælpe Ukraine.

Et nyt milliardlån i euro til Ukraine kan endnu engang vise sig at være den eneste vej ud for de EU-lande, der vil fortsætte støtten.

- Der er desværre nogle medlemslande, der blokerer for de indefrosne aktiver. Det gør Danmark ikke, og det har vi ikke på noget tidspunkt gjort.

- Jeg mener stadig, at det er en af de bedste løsninger, vi har lige foran os, siger Mette Frederiksen.

RITZAU