Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Statsminister Mette Frederiksen (S) gav mandag et længere interview til den amerikanske tv-station CNN under sit officielle besøg i Indien.
Statsministeren svarede på en række spørgsmål fra CNNs Christiane Amanpour om navnlig klimakampen frem mod det kommende COP26-klimatopmøde i Glasgow.
»Det har afgørende betydning, at alle nu har fokus på klimaet. Der er en lang række vigtige spørgsmål, der må vente. Klimatopmødet og dets resultater må have forrang. Klimaet er vores vigtigste og største udfordring, og vi må koncentrere os om det,« forklarede Mette Frederiksen, adspurgt om krisen mellem Kina og Taiwan vanskeliggør forberedelserne til COP26.
Amanpour, der interviewede statsministeren via video fra CNNs studier i USA, spurgte også ind til statsministerens vurdering af Indiens indsats i klimakampen, inden den danske udlændingepolitik kom på dagsordenen.
Amanpour indledte med at forklarer, at Danmark har vakt opsigt med en »meget hård« linje i udlændingepolitikken. Hun spurgte om, hvorvidt statsministeren frygter, at velfærdsstaten kan blive undergravet og humanitære hensyn tilsidesat med statsministerens hårde linje.
»Lad os være ærlige og erkende, at det europæiske asylsystem ikke fungerer,« svarede statsministeren og uddybede, at »kun de stærke og dem med penge« i dag når til Europa, hvor mange af dem ifølge statsministeren ikke er asylansøgere.
»Det er hovedsageligt menneskesmuglere, der får noget ud af denne udvikling. Europa vil efter min mening kunne hjælp langt flere mennesker i deres nærområder i stedet for at se på, at så mange kommer hele vejen til Europa for blot at at blive sendt tilbage«.
Du kan se hele interviewet med Mette Frederiksen på CNN her.