Mette Frederiksen kan glemme alt om at købe »overskudsvacciner« af Israel – Netanyahu har en helt anden plan

Problemet er ikke, hvorvidt Frederiksen kan tillade sig at »rive vaccinerne ud af armene« på landets uvaccinerede palæstinensere, som Berlingske beskrev tirsdag, men noget andet og langt mere foruroligende.

Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) havde sat næsen op efter at købe en spandfuld af Israels »overskydende vaccinedoser«, kan hun godt tro om igen.

For selvom Israel næsten er i mål med at vaccinere alle voksne statsborgere i sin ni millioner store befolkning, er der ingen doser i »overskud« – tværtimod.