Ukraine skal have lov til at bruge vestlige våben, inklusive danske F-16-kampfly, til at angribe legitime militære mål i Rusland.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S).

- Vi har sagt fra dansk side, at de våben, vi donerer, skal bruges i Ukraine. Men de kan også bruges ind i Rusland, hvis det er inden for international lov, og det eksempelvis er til at ramme militære mål.

- Jeg har det selv sådan, at jeg synes, vi har brugt for lang tid i Europa på at diskutere, hvad Ukraine kan og ikke kan.

- Jeg vil langt hellere fokusere på, hvad der skal til for, at Ukraine snart vinder denne krig, siger Mette Frederiksen.

Udmeldingen kommer på Nato-topmødet i Washington D.C. Her bad Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag om, at de vestlige lande ophæver restriktionerne på de donerede våben.

Det vil åbne for, at Ukraine kan angribe militære mål i Rusland.

Dermed vil Ukraine bedre kunne forhindre Rusland i eksempelvis at bruge missilaffyringsramper i Rusland til at ramme mål i Ukraine.

Danmark har besluttet at donere 19 F-16 kampfly til Ukraine, der har fået lov til at anvende dem til selvforsvar inden for folkeretten.

Det vil sige, at Ukraine eksempelvis ikke må ramme civile mål. Men de danske kampfly må godt bruges mod miltære mål i Rusland, fordi det er Rusland, der har angrebet Ukraine.

Spørgsmål: Er du ikke bange for, at vi eskalerer krigen ved at give Ukraine lov til at ramme mål i Rusland?

- Nej, det er jeg ikke. Og jeg anerkender ikke, at det er os, der eskalerer krigen. Vi skal minde hinanden om, at der kun er én aggressiv part. Det er ikke Nato, det er ikke Ukraine, det er Rusland.

- Hvis Rusland beslutter sig for at stoppe krigen, så stopper krigen. Der er ikke nogen andre end Rusland, der ønsker krig på europæisk jord, siger Mette Frederiksen.

Hun mener ikke, at Danmark bør frygte, at Rusland kommer med et modsvar mod Danmark, når kampflyene om måske kort tid begynder at operere fra baser i Ukraine.

Rusland har ellers igennem flere måneder ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, gennemført hybridangreb mod fabrikker og infrastruktur i europæiske lande, der støtter Ukraine.

Torsdag kom det frem, at den russiske regering angiveligt planlagde at dræbe topchefen for Rheinmetall i Tyskland, en af Europas største våbenfabrikker.

Det rapporterede mediet CNN. CNN citerer amerikanske og vestlige kilder for oplysningen.

Der var også planer fra russisk side om at dræbe andre topchefer i Europa, som støtter Ukraine i landets forsvarskrig mod Rusland, hedder det.

Spørgsmål: Er du bange for, at vi i Danmark kan blive udsat for den type angreb, når vi giver lov til, at de donerede danske kampfly opererer i Rusland?

- Nej, det er jeg ikke. Og det er forkert præmis, du stiller spørgsmålet på. For det er Rusland, der er den aggressive og angribende part. Vi forsvarer Ukraine, og med det forsvarer vi os selv og det transatlantiske samarbejde.

- Hvis det er rigtigt, at man nu arbejder med mordtrusler, så er det fuldstændigt uacceptabelt. Vi bliver nødt til at se alt det, der foregår nu i Europa, som ikke-uafhængige episoder.

- Hvad enten det er at bruge migration, som vi har set ved den finske grænse. Om det er cyberangreb eller misinformation, om det er hybride angreb på forskellig vis, måske også påsatte brande, så er det en del af moderne krigsførelse.

- Derfor bliver vi nødt til at se det, som det, der er: Nemlig angreb på os alle sammen, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/