Mette Frederiksen: Flere lande viser interesse for modtagecenter uden for EU

Der er en grundlæggende ændring på vej EU's tilgang til migration, mener den danske statsminister.

Statsminister Mette Frederiksen oplever stigende interesse for det danske ønske om et modtagecenter uden for EU. Det siger hun efter EU-topmøde torsdag. Stephanie Lecocq/Ritzau Scanpix

»Forandringens vinde blæser på det her område.«

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun torsdag havde lejlighed til at diskutere migrationspolitik med stats- og regeringscheferne for de øvrige 26 EU-lande.

På topmødet i Bruxelles tog EU-landene igen fat på de svære diskussioner om, hvad man skal gøre med de tusinder af migranter, der søger mod i Europa. Selv om uenighederne fortsat er dybe, så ser Mette Frederiksen tegn på forandring.

» Det er meget interessant at se, hvordan diskussionen om migration flytter sig i det europæiske samarbejde,« siger Mette Frederiksen.

Hun peger på, at en række EU-lande nu er under »et meget voldsomt pres«, som er sammenligneligt med situationen i 2015. Det er med til at flytte holdninger både i de enkelte lande og på EU-plan, mener Mette Frederiksen.

»Vi sidder nu på møderne i Det Europæiske Råd og taler om behovet for at styrke den ydre grænse. Nødvendigheden af at kunne sende flere asylansøgere retur, hvis ikke de er berettigede til at opnå beskyttelse i Europa. Og flere og flere lande begynder at interessere sig både for den fælles aftale med Tyrkiet og behovet for at lave et modtagecenter uden for Europa.«

»Det flugter meget fint med de overvejelser, vi har haft i Danmark i nogle år. Det har der ikke været så meget opbakning til, men forandringens vinde blæser på det her område,« siger Mette Frederiksen.

Ifølge tal fra EUs grænse- og kystvagt, Frontex, blev der sidste år opdaget omkring 330.000 »irregulære grænsekrydsninger«. Det er ifølge Frontex en stigning på 64 procent i forhold til 2021.

Ud over de »irregulære grænsekrydsninger«, er antallet af asylansøgninger også tæt på fordoblet. Til næste én million sidste år fra 535.000 i 2021.

Det er ifølge Mette Frederiksen med til at flytte debatten. Der er dog fortsat lang vej til, at EU-landene kan mødes om en fælles migrations- og asylpagt.

På topmødet torsdag var der igen en svær debat om Dublin-forordningen og solidarisk omfordeling af personer, der ankommer til Europa.

»Der er stadig nogle meget store uenigheder på migration, men det, at Danmark kan samle en gruppe på otte lande omkring et brev forud for topmødet, er jeg ikke sikker på, at vi kunne tidligere,« siger Mette Frederiksen.

Hun henviser til, at otte lande inklusive Danmark op til topmødet sendte et fælles brev, hvor de netop peger på behovet for stærkere ydre grænser, flere hjemsendelser og aftaler med tredjelande om at medvirke til at bremse strømmen af migranter mod EU.

»Det interessante er, at der både er østeuropæiske lande og sydeuropæiske lande med i kredsen. Østrig er med, Danmark er med. Det viser noget om, at flere og flere lande begynder at kunne se, at vi ikke bare kan fortsætte, som vi har gjort i en årrække.«

»Så jeg er optimistisk i forhold til, at tingene flytter sig,« siger Mette Frederiksen.

Hun peger blandt andet på, at EU-landene torsdag åbent talte om at hjælpe hinanden med finansieringen af de ydre grænse. Her står blandt andre Bulgarien med store udfordringer, som måske kan løses med midler fra andre EU-lande.

/ritzau/