Det er ikke sikkert, at et årligt forbrug på fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) til forsvar er nok.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en debat på sikkerhedskonferencen i München.

- Selv hvis der kommer fred i Ukraine, så vil Putin fortsætte et andet sted, siger Mette Frederiksen.

Hun peger dermed på, at Europa og Nato fortsat skal bruge omfattende styrker og dermed mange penge på at beskytte den østlige flanke selv efter en fredsaftale i Ukraine.

Samtidig er Europa mod syd truet af "terrorisme" og migration, mens Rusland og Kina udfordrer mod nord. Dertil kommer et stigende kapløb i rummet, siger Mette Frederiksen.

Danmark er ellers blandt de EU-lande, der hurtigst har rustet op, efter Nato-mødet i Haag sidste år.

Her blev Nato-landene enige om at bruge 3,5 procent direkte på forsvar, mens de sidste 1,5 procent af de fem procent skal gå til forsvarsrelaterede investeringer.

Danmark bruger allerede nu 3,5 procent direkte på forsvar. Men det er måske ikke nok i fremtiden, siger Mette Frederiksen.

- Jeg mener, at de 3,5 procent er nu eller senest i 2030, men det er ikke sikkert, at det er nok på længere sigt, siger hun.

bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Ud over at øge forbruget på forsvar taler Mette Frederiksen på sikkerhedskonferencen i München igen for at give Ukraine lov til at angribe ind i Rusland for at få krigen afsluttet.

- Hvis Putin ønskede fred, så ville han ikke gøre det, han gør nu. Det er minus 25 grader, alligevel angriber Rusland energiforsyningen i Ukraine. Det er vanvittigt.

- Det eneste, Rusland forstår, er magt. Derfor skal vi sørge for, at Ukraine skal kunne ramme militære mål inde i Rusland. Vi har diskuteret det i årevis, siger Mette Frederiksen.

Hun skjuler ikke sin kritik af Ukraines allierede for at have ladet Ukraine kæmpe med en hånd bundet på ryggen i årevis.

Og for at svigte beskyttelsen af Ukraine.

- Jeg har i tre år på denne konference sagt, at Ukraine mangler luftforsvar. Det gør de stadigvæk, siger Mette Frederiksen.

Ukraine har angrebet mål i Rusland med droner, som man selv har fremstillet.

Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kæmper for at få adgang til de markant mere hårdtslående amerikanske Tomahawk-missiler.

De 1200 kilo tung Tomahawk-missiler har en rækkevidde på 1600 kilometer.

Det er omtrent dobbelt så langt som afstanden mellem Ukraines hovedstad Kyiv og Moskva.

/ritzau/