Man skal ikke mange år tilbage for at finde beskrivelser af EU-skeptikeren Mette Frederiksen, som ikke just stemmer overens med karakteristikken af den danske statsminister i dag.

»Jeg er bange for, vi er ved at placere os som et Visegrádland,« advarede EU-historikeren Uffe Østergaard om Mette Frederiksens EU-politik i 2021. Her sammenlignede han Danmarks EU-kurs med den, man så i Slovakiet, Tjekkiet, Polen og Ungarn.