MetroXpress lukker i Polen

Metro International har besluttet at lukke sin gratisavis i Polen efter seks år.

Metro International har lukket den polske udagve af MetroXpress. Foto: Jacob Langvad Nilsson Fold sammen
Læs mere

Gratisavisen MetroXpress har lukket sin polske udgave, fordi den ikke var rentabel, oplyste Metro International mandag.

Metros øverste chef, svenskeren Pelle Tornberg, siger, at beslutningen om at indstille produktionen af den polske udgave af gratisavisen 5. januar skyldtes en manglende evne til at nå indtægtsmålene på et stærkt konkurrencepræget marked, hvor annoncepriser også har været under pres.

Metro har udgivet en gratisavis i Polen i seks år. Mediekoncernen udgiver efter lukningen af den polske udgave gratisavisen MetroXpress i 93 byer i 20 lande.

/ritzau/Reuters