#MeToo skal føre til nye lovforslag i Island: »Det skylder vi kvinderne«

Som formand for Nordisk Ministerråd har den islandske statsminister Katrin Jakobsdóttir arrangeret en tre dage lang, international konference i Reykjavik – om seksuelle krænkelser mod kvinder.

Islands statsminister, Katrin Jakobsdóttir, har inviteret til verdens første internationale konference om #MeToo. Og hun håber, at den kan føre til en række lovforslag, som kan hjælpe ofre for seksuelle krænkelser i fremtiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Halldor Kolbeins/AFP/Ritzau Scanpix

Islands statsminister, Katrin Jakobsdóttir, har inviteret til verdens første internationale konference om #MeToo-bevægelsen, der begynder i Island tirsdag.

Når hun skal forklare, hvorfor hun har indkaldt til denne konference, er svaret klart:

#MeToo-bevægelsen hører historiebøgerne til.

Katrin Jakobsdóttir håber nemlig, at konferencen kan føre til reel politisk forandring i form af en række konkrete lovforslag, der skal gøre det nemmere at beskytte kvinder fra seksuelle krænkelser og sexchikane. Det kan blandt andet handle om samtykke, skriver The Guardian.

Katrin Jakobsdóttir, statsminister i Island og formand for Nordisk Ministerråd

»#MeToo-bevægelsen afslørede de epidemiske niveauer af seksuelle krænkelser og kønsbestemt chikane og misbrug, som kvinder på tværs af samfundet og verden bliver udsat for.«


I tre dage skal konferencens knap 800 deltagere undersøge, hvordan bevægelsen kom fra start, og hvilken betydning den har haft på tværs af landegrænser og erhvervssektorer. Omtrent 80 foredragsholdere kommer for at holde foredrag og deltage i paneldebatter. Det gælder blandt andet danske Emma Holten, som herhjemme fik en del opmærksomhed for sin kamp mod hævnporno.

Statsminister og formand for Nordisk Ministerråd

Det er i sin egenskab af formand for Nordisk Ministerråd, at Jakobsdóttir har inviteret til konferencen.

»#MeToo-bevægelsen afslørede de epidemiske niveauer af seksuelle krænkelser og kønsbestemt chikane og misbrug, som kvinder på tværs af samfundet og verden bliver udsat for,« siger Katrin Jakobsdóttir til The Guardian, når hun skal forklare konferencens formål:

»Vi skylder alle de kvinder – dem, der ikke fik en stemme i bevægelsen og fremtidige generationer – at skabe politik og skubbe på for forandring, så den virkelighed, som #MeToo afslørede, snart vil tilhøre historiebøgerne.«

Blandt deltagerne er der kvinder, som Jakobsdóttir ikke mener, er blevet hørt i bevægelsen endnu: Det gælder for eksempel kvinder med handicap, kvinder, der arbejder i ufaglærte job, og kvinder, der er migranter. De skal fortælle deres egne historier og diskutere, hvordan man kan holde liv i bevægelsen og udvide den, så den også får indflydelse på deres liv og rettigheder.

»Vi følte os forpligtet til at holde sådan en konference. Island bliver ofte set som nummer et i verden og får konstant anerkendelse for sit stærke velfærdssystem, lige rettigheder og bliver fremstillet som et ligestillingsutopia. Men vi tænkte: »Hvis vi er eksemplet på, hvor godt det kan blive, så bliver det ikke særlig godt, gør det?«.«

For selv om #MeToo-bevægelsen måske har fyldt mest i USA og Storbritannien, har den også afsløret krænkelser i Island, bemærker hun.