Merkels opsang til Kina

Tysklands kansler opfordrer til større ytringsfrihed og demokrati i Kina.

Tysklands kansler, Angela Merkel, opfordrede tirsdag til større ytringsfrihed og overholdelse af menneskerettighederne i Kina.

Det gjorde hun i en tale til det kinesiske akademi for samfundsvidenskab. Merkel sagde, at verden nøje vil granske Kina i et hidtil uhørt omfang forud for De Olympiske Lege, der holdes i Beijing i 2008.

Det er enorm chance for Kina for at præsentere sig selv, sagde Merkel, der tilføjede, at der vil blive holdt nøje øje med ytringsfriheden og pressen i Kina.

Tidligere tirsdag mødtes den tyske kansler med fire kinesiske journalister, der har været kritiske over for regeringen.

/ritzau/