Merkels julemåned står på langrend, gåsesteg og CDUs landsmøde

Tysklands kansler kan være optimist, når hun i dag åbner sit partis landsmøde i Hannover. CDU er ikke uden problemer, men hos koalitionspartneren SPD er det meget værre.

Angela Merkel foran årets juletræ i kanslerkontoret i Berlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marcus Brandt/AFP

BERLIN: Angela Merkel har netop over for et tysk ugeblad afsløret, hvordan hun tilbringer julen. Først tages skiene på til langrend, og siden går kansleren i køkkenet for at stege en gås. Det gode ved den slags beskæftigelser er, siger hun, at man skal koncentrere sig så meget, at man ikke kan tænke over politik. »Det gør helt godt,« medgiver hun.

Merkel må vente tre uger, før julefreden sænker sig. I dag skal hun holde hovedtalen på CDUs landsmøde i Hannover. Hun er formand for det kristeligt-demokratiske parti, som i morgen vil vedtage et program for de næste 15-20 år.

Ser man positivt på det ligger hun lunt i svinget. Hun er blandt de mest populære politikere i Tyskland. Partiet ligger milevidt foran koalitionspartneren, det socialdemokratiske SPD, viser meningsmålinger. Der er vækst i økonomien, og ledigheden er faldet betragteligt, mens hun har stået ved roret.

Taktikken
Man kan også betragte det mere kritisk. Hendes gamle fjender i partiet – fortrinsvis midaldrende mænd fra Vesten, der er skuffet over ikke selv at være blevet kansler – er der stadig.

Merkel har ophidset mangen en traditionel CDU-vælger ved at gå ind for vuggestuepladser til alle. På den måde skal kvinderne ud på arbejdsmarkedet – et hidtil ukendt koncept i dele af forbundsrepublikken, men almindeligt i det tidligere DDR, hvor kansleren er vokset op. Nogle i CDU mener, at Merkel har gjort partiet for venstreorienteret.

»En CDU-formand er altid truet,« siger professor Peter Lösche, i mange år valgforsker ved universitetet i Göttingen. Lösche henviser til »de løse strukturer« i partiet. Der er ikke et entydigt magtcentrum, hvilket også skyldes Tysklands føderale struktur med 16 delstater, som i mangt og meget kan blokere såvel regeringen som parlamentet i Berlin.

Merkel har imidlertid afsløret fremragende, taktiske talenter, mener han.

»Her har hun ikke mindst lært af en af sin forgænger som CDU-kansler, Helmut Kohl. Han kunne klare kriser ved ikke at gøre noget, ved at sidde dem ud, som man siger på tysk. En regeringschef fra et stort parti må ofte afvente, hvordan forskellige grupper i bevægelsen reagerer på en sag. Det er hun god til.«

Det taler også til Merkels fordel, at hun, med mindre der sker noget usandsynligt, sidder fast i sadlen som kansler frem til næste, planlagte forbundsdagsvalg 2009. Valg i utide betragtes som en uskik i Tyskland og er kun mulig, hvis man bøjer forfatningen. Det blev gjort for godt to år siden, da daværende kansler Gerhard Schröder var kørt fast, men gentages næppe foreløbigt.

»Die Mitte«
Merkels måde at regere på – som en tålmodig storesøster, der gang på gang får fornærmede familiemedlemmer til at tale sammen – betyder også, at SPD har svært ved at markere sig. De to partier ligner i forvejen hinanden mere, end deres valgstrateger bryder sig om, og Merkel har gjort forskellene endnu mindre.

Merkel har overtaget mange af SPDs mærkesager (vuggestuerne var en af dem), og efterhånden har CDUs højrefløj fået nok. Hun har nu måttet vende på en tallerken og sige nej til et SPD-ønske om mindsteløn for alle, selv om hun oprindeligt havde støttet projektet. Landsmødets motto er »Die Mitte«, altså midten, som åbenbart skal genvindes, skønt man ikke ved, om det gælder CDU eller tysk politik i almindelighed.

Udkastet til det nye partiprogram har medført 2.409 ændringsforslag. CDUs generalsekretær kalder det et udtryk for »den levende og engagerede diskussion i partiet«. Andre vil hævde, at de kristelige demokrater er splittede mellem traditionelle og moderne værdier. Førstnævnte er en kristelig og social præget konservatisme, der ikke bryder sig udearbejdende kvinder og registrerede partnerskaber for homoseksuelle. Sidstnævnte kan tiltrække de vælgere, som partiet hidtil ikke har kunnet nå: Yngre, veluddannede kvinder i byerne.

Kanslerens opgave er ikke kun at berolige traditionalisterne i sit eget parti, men også kollegerne i SPD. Socialdemokraterne synes stadig mere paniske over kansleren, der smilende og med charme repræsenterer nationen hjemme og ude, mens de selv tildeles en statistrolle.

SPD søger nu at markere sig med en mere rød politik, hvilket kan være klogt i forhold til venstrefløjspartiet Die Linke, der har kapret stemmer. Men det meste, som SPD ønsker ændret, blev indført af dets egen kansler Schröder mellem 1998 og 2005.

Merkel stryger ustandseligt socialdemokraterne med håret for at undgå, at de bliver mere paniske. Selv når de kritiserer hende for at gøre for meget ud af menneskerettighederne over for russere og kinesere reagerer hun afslappet. Måske fordi hun ved, at hun har ret, og de andre har en dårlig sag.

I det nye år er der valg i tre delstater. Også her står CDU godt. Det bliver svært for Angela Merkel ikke at være optimist, når hun i dag går på talerstolen i Hannover. Og så er der jo julen, langløbet og gåsen, som kommer, før man aner det.