Merkel: Nord Stream 2 gør os ikke afhængige af Rusland

Tysklands forbundskansler sender klart signal til EU-partnere om omstridt russisk gasrørledning.

Foto: IRAKLI GEDENIDZE. Tysklands forbundskansler sender klart signal til EU-partnere om omstridt russisk gasrørledning.
Læs mere
Fold sammen

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, siger ifølge Reuters, at hun ikke tror på, at gasledningen Nord Stream 2 vil gøre EU mere afhængige af Rusland. Hun fremsatte udtalelsen i Tblisi i Georgien fredag.

Merkel drøftede sidste weekend gasrørledningen med den russiske leder, Vladimir Putin.

Forholdet mellem Tyskland og Rusland har været anspændt siden Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014.

Ved et møde med Putin i Berlin lørdag understregede Merkel blandt andet, at hun forventer, at Ukraine fortsat skal have en rolle i Nord Stream 2-projektet.

»Både Putin og Merkel ser udelukkende Nord Stream 2-projektet som et kommercielt foretagende,« sagde Pusjkins talsmand, Dmitrij Peskov.

USA har lagt pres på Tyskland for at stoppe gasledningen, der skal føre russisk gas under Østersøen til Vesteuropa.

USA's argument er, at gasledningen vil øge Tysklands afhængighed af russiske energiressourcer.

/ritzau/Reuters