Merkel holder hård tone over for Grækenland og Rusland

Tysklands kansler Angela Merkel brugte onsdagens besøg i Bruxelles til at diskutere en række af EUs presserende problemer. Nye sanktioner over for Rusland kan fortsat komme på tale, mens hun ikke ville spekulere i yderligere hjælp til Grækenland.

Foto: EMMANUEL DUNAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Der var nok at tale om, da Tysklands kansler, Angela Merkel, onsdag var på besøg i Bruxelles hos EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Krisen i Ukraine, vækstproblemerne i Europa og en frihandelsaftale med USA var de officielle emner, men det første spørgsmål på det efterfølgende pressemøde handlede om det varmeste emne i Bruxelles: Grækenlands økonomiske morads.

For knap har eurolandene forlænget det enorme hjælpeprogram til Grækenland på samlet 240 milliarder euro (ca. 1.785 mia. kr.), før al snak er vendt mod behovet for en ny, tredje hjælpepakke, da stort set ingen tror på, at Grækenland vil kunne finansiere sig selv på finansmarkederne, når det forlængede hjælpeprogram udløber om fire måneder. Men en ny hjælpepakke ville Merkel ikke tale om.

»Vi er i øjeblikket beskæftiget med at gøre alt, hvad vi kan for at afslutte det andet hjælpeprogram til Grækenland succesrigt. Den tyske Bundestag har med et stort flertal forlænget fristen, og nu handler det om at omsætte papirer til virkelighed med hjælp fra de tre institutioner, Trojkaen. Det har vi hænderne fulde med, så det vil jeg koncentrere mig om,« sagde Angela Merkel.

Som Berlingske kunne fortælle i weekenden tales der allerede i Bruxelles om et nyt hjælpeprogram på minimum 20 milliarder euro (ca. 150 mia. kr.), mens den spanske finansminister fik sat yderligere skub i rygterne ved mandag at tale om et nyt hjælpeprogram i niveauet 30-50 milliarder euro (224-373 mia. kr.).

Brugen af ordet »Trojkaen« om EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) vil være en kold spand vand i hovedet på den nye græske regering, som har kæmpet hårdt for, at de tre institutioner ikke bliver kaldt »Trojkaen«, fordi det er blevet symbolet på den hestekur, som Grækenland er tvunget igennem de sidste fem år med recession og enorm arbejdsløshed.

Nye sanktioner kan komme på tale

Over for Rusland fastholdt Merkel også en bestemt tone. Der er ganske vist fremskridt i Ukraine i forhold til at få fredsaftalen fra Minsk implementeret, men våbenhvilen er endnu ikke stabil, og der mangler fortsat at blive trukket våben og militært materiel tilbage. Og bliver aftalen ikke implementeret fuldt ud, så kan Rusland forvente nye hårde økonomiske sanktioner fra EU.

»Vi har først og fremmest talt om, hvordan vi succesrigt kan omsætte den pakke, som vi forhandlede på plads i Minsk, herunder hvordan vi kan forstærke OSCEs (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, red.) overvågningsmission og hjælpe Ukraine med reformagendaen. Sanktioner var naturligvis også et tema, men hovedtemaet var den konstruktive indsats for at stoppe drabene i regionen. Vi har en skrøbelig våbenhvile, som skal blive til en stabil våbenhvile. Det er klart, at hvis Minsk-pakken ikke føres ud i livet, så står Det Europæiske Råd og EU-Kommissionen parat med yderligere sanktioner,« sagde Merkel.

Hun understregede desuden, at der er en sammenhæng mellem sanktioner og Ukraines manglende kontrol med sin egen grænse til Rusland, som i store dele af det østlige Ukraine kontrolleres af prorussiske separatister.

Vækstproblemer i Europa

Kansleren brugte også tid på Junckers investeringsplan, der skal skabe flere end en million job i EU over de kommende tre år. Hun kaldte invetseringsplanen et vigtigt og rigtigt skridt, men understregede også, at EU-landene selv er nødt til at bidrage med de nødvendige reformer, der kan øge investeringslysten i Europa.

Hun nævnte også frihandelsaftalen med USA som et vigtigt element, der kan skabe vækst og job i Europa, selv om modstanden i den tyske befolkning og dele af det tyske parlament er stor. Det skyldes ikke mindst en omdiskuteret investorbeskyttelse, som Merkel dog går ind for i den rigtige udformning.

»Tyskland ønsker TTIP (frihandelsaftale med USA. red.), som er vigtig for vækst og arbejdspladser i Europa, men vi skal finde den rigtige balance, så forhindringerne kan overvindes,« sagde kansleren.

Endelig sendte Merkel et par venlige ord til Frankrig, som er milevidt fra at leve op til EUs grænse for de offentlige underskud. En grænse og budgetdisciplin, som Tyskland om nogen er indpiskeren omkring i EU.

Merkel vil ikke blande sig i, hvordan Frankrig får nedbragt sit underskud, men sagde, at »Frankrig er på rette spor« med de seneste reformer, som præsident François Hollande har gennemtrumfet til stor ballade i sit eget socialistparti.