Merkel afviser bødestraf til flygtningekvote-modstandere i Østeuropa

Striden mellem EU og flygtningeskeptiske regeringer i Østeuropa skal ikke løses med bøder og finansielle sanktioner, siger den tyske kansler Angela Merkel. Dermed afviser hun et omstridt forslag fra den socialdemokratiske kanslerkandidat, Martin Schulz.

Flygtningeskeptiske EU-lande skal ikke have lov til at betale ’løsepenge’ for at undgå aftale om kvotefordeling fra 2015, siger den tyske kansler Angela Merkel  Fold sammen
Læs mere
Foto: BORIS ROESSLER

BERLIN:  Modvillige EU-lande, der nægter at tage del i en europæisk kvotefordeling af flygtninge, skal ikke straffes med finansielle sanktioner eller fratages EU-støtte.

Sådan lyder budskabet fra den tyske kansler Angela Merkel, der kan være tilfredse med gode meningsmålinger til kristendemokraterne i CDU forud for forbundsdagsvalget d. 24. september.

»Sådan går det ikke«, sagde Merkel mandag i et interview med radiostationen Deutschlandfunk.

Kansleren vil fortsat arbejde for at overbevise lande som Polen og Ungarn om tage imod flygtninge. Men de flygtningeskeptiske lande skal ifølge kansleren ikke have lov til at slippe for deres forpligtelser ved at acceptere finansielle sanktioner som en slags »løsepenge«, understregede Merkel.

»Det er ikke den slags europæisk solidaritet, jeg forestiller mig.«

Merkel vil ikke give op

Dermed går den konservative kansler i rette med sin socialdemokratiske udfordrer, Martin Schulz. I juli foreslog Schulz med henvisning til ’europæisk solidaritet’ at skære i EU-støtten til lande, der nægter at leve op til en aftale om fordeling af flygtninge.

Især Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet har udløst vrede miner i Berlin og Bruxelles ved fortsat at afvise at tage del i aftalen om en kvotefordeling af 160.000 flygtninge i Italien og Grækenland.  Aftalen, der blev vedtaget af EU-medlemslandene i 2015 i kølvandet på flygtningekrisen, er dog langt fra indfriet.

Kun 24.449 ud af de aftalte 160.000 flygtninge er indtil videre levet omfordelt fra Grækenland og Italien til andre EU-lande.

De tre landes modstand mod at leve op til aftalen om en kvotefordeling udgør ifølge EU-kommissionen et muligt traktatbrud. I et usædvanligt skridt valgte EU-kommissionen derfor i juni at indlede proces mod Ungarn, Tjekkiet og Polen, der ikke har taget mod flygtninge som led i aftalen fra 2015.

Udsigterne til en juridisk tvist med EU om fordelingen af flygtninge har dog ikke gjort indtryk på regeringerne i de østeuropæiske lande, der bestrider, at aftalen er retligt bindende.

I Polen nægter regeringspartiet Lov og Retfærdighed derfor fortsat at leve op til den tidligere regerings løfter om at tage imod flygtninge, der opholder sig i Grækenland og Italien.

»Vi har ikke udnyttet de lande, hvorfra flygtninge i disse dage ankommer til Europa. Vi har ikke brugt deres arbejdskraft, og mindst af alt har vi inviteret dem til Europa. Vi har fuld moralsk ret til at sige ’nej’«, sagde partiformand Jaroslav Kaczynski i begyndelsen af juli.

EUs migrationskommissær fastholder, at de østeuropæiske lande må opgive deres modstand. »Hvis disse medlemslande beslutter at ændre deres standpunkt, er vi klar til at samarbejde med dem med henblik på at imødekomme deres bekymringer«, sagde Dimitris Avramopoulos i juli.

Noget tyder dog på, at hverken Warszawa eller Budapest pønser på, at ændre standpunkt. Selvom Merkel erkender, at det vil blive vanskeligt at tvinge vrangvillige medlemsstater til at leve op til aftalen om en kvotefordeling, vil hun fortsætte forhandlingerne med de østeuropæiske lande i EU-regi.

»Jeg har ikke tænkt mig at give op«, sagde kansleren mandag til Deutschlandfunk.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland