»Mere Putin, tak«

Analyse: Mens kritikken ruller ind fra internationale observatører, er Kremls konklusion oven på det russiske parlamentsvalg krystalklar: Folket vil have mere Putin.

Foto: Dimitry Astakhov/Ria Novosti Fold sammen
Læs mere

MOSKVA: Fra første minut blev parlamentsvalget i Rusland sat i scene som en folkeafstemning om den russiske præsident, Vladimir Putin.

Derfor er konklusionen klar blandt Putins allierede efter den overvældende sejr til hans støtteparti, Forenet Rusland, ved søndagens valg: Mere Putin, ja tak.

»Valget har bekræftet hovedtanken, at Vladimir Putin er nationens leder, at folket støtter hans kurs og at denne kurs vil fortsætte,« siger Boris Gryslov, den magtfulde leder af partiet, der med 98 procent af stemmerne optalt står til 64 procents opbakning.

De kritiske stemmer drukner fuldstændig i den euforiske stemning på russisk statsligt tv. Her bliver der ikke nævnt noget om de internationale observatører, der kalder valget »ikke fair« og præget af »chikane af oppositionspartier«.

Observatørerne kritiserer også, at præsident Putin og 69 ud af 85 guvernører i Rusland stillede op for Forenet Rusland, selvom det er usandsynligt, at de rent faktisk vil tage plads i landets parlament.

For både Putin og landets guvernører vil det nemlig indebære, at de skal opgive deres nuværende magtposition, da forfatningen forbyder den form for dobbeltmandat.

»Sammensvejsningen af staten og et politisk parti er et eksempel på magtmisbrug og en klar overtrædelse af internationale forpligtelser,« skriver de udenlandske observatører i deres rapport om valghandlingen.

Men for Putins allierede har netop den sammenblanding været hele pointen. Efter otte år ved magten kan Putin ikke stille op til præsidentvalget til marts næsten år.

Ved at gøre sit navn uadskilleligt fra det altdominerende parti, Forenet Rusland, har han sikret sig muligheden for en plads i solen også efter hans præsidentperiode løber ud.

Og der er ingen tvivl om, at det er Putins klan, der har magten til at fortolke valgresultatet, som de vil.

Uanset hvad valgobservatører og opposition siger, så vil valgresultatet blive udlagt som en folkelig velsignelse til at fortsætte på toppen af russiske politik. Dermed står en række døre åbne for den russiske præsident.

Tidligere samlede spekulationerne sig om en mulig rolle til Vladimir Putin som premierminister under en ny præsident. Det åbenlyst ustabile i en sådan konstruktion har dog de seneste uger fået andre muligheder til at vinde frem på rygtebørsen i Moskva.

En »spontan« bevægelse, som kalder sig »For Putin«, har indsamlet underskrifter for at få Putin til at fortsætte med titel af »national leder« uden for det formelle politiske system.

Imens håber partisoldaterne fra Forenet Rusland brændende, at han vil træde ind som leder af deres parti, eller som formand for parlamentet.

I så fald vil Putin fra Dumaens talerstol kunne se ud over et hav af tilhængere.

392 pladser ud af den russiske Dumas 450 pladser vil være besat af Putin-loyale partier. 310 vil ifølge de nuværende optællinger gå til Forenet Rusland, 43 til det Putin-venlige parti »Liberaldemokraterne« og 39 til »Et retfærdigt Rusland,« der ledes af Putins gamle allierede Sergej Mironov.

Kommunistpartiet bliver dermed det eneste Kreml-kritiske parti i den russiske Duma med 58 pladser.

Valget er derfor blot afslutningen af et langtrukkent forspil til de to egentlig skæbnevalg, Rusland står overfor.

Hvem bliver den kommende præsident? Og hvad bliver Putins rolle efter præsidentvalget til marts næste år? Valgresultatet giver Vladimir Putin mulighed for at vælge, hvad han vil.